Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

På vej i fængsel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/06/2018 - 11:38

Kendte & kongelige Krimi og katastrofe

KENDTE & KRIMI: Nu er det blevet afgjort, hvornår Kongens svoger, Iñaki Urdangarin, skal møde op til fængsling.

Efter Højesterets dom i går, hvor Kongens søster, la infanta Cristinas mand, Iñaki Urdangarin, fik nedsat sin fængselsdom ved retten på Mallorca med fem måneder til fem år og 10 måneder, skal han i dag møde i retten for at modtage sine pålæg om fængslingen.

Fremmødet skal ske mellem klokken 9:00 14:00. Urdangarin kommer fra Schweiz, hvor han bor sammen med Cristina og deres børn.

Urdangarin fyldte 50 år i januar.

Fremmødet gælder også for Urdangarins tidligere partner Diego Torres og eks-præsidenten for regeringen på De Baleariske Øer, Jaume Matas.

Dommen i Nóos-sagen pålægger de dømte til at give fremmøde til fængsling i en periode på mellem fem og 15 dage.

Diego Torres mødte op i retten klokken 9:01 sammen med sin advokat. Han fik en frist på fem dages til at møde op til fængsling.

Jaume Matas valgte frivilligt at lade sig fængsle allerede i dag i Aranjuez-fængslet i Madrid.

Urdangarin ankom klokken 12:14 med sin advokat, og han fik ligesom Diego Torres en frist på fem dage til at møde op til fængsling.

Muligvis vil har prøve at søge om benådning.

Appel?

Iñaki Urdangarin har også mulighed for at søge om beskyttelse gennem Forfatningsdomstolen, både kan acceptere anmodningen eller afvise den. Hvis den accepteres,  er det op til Forfatningsdomstolen at afgøre, om fængslingen alligevel skal effektueres eller om den skal udsættes indtil Forfatningsdomstolens afgørelse foreligger.

Generelt skal fængsling effektueres, hvis dommen overstige fem år.

En appel til Forfatningsdomstolen skal begrundes med, at ens konstitutionelle rettigheder er blevet krænket.

Frit valg

En dømt, der ved domsafsigelsen befinder sig i frihed, har ret til selv at vælge det fængsel, hvor vedkommende vil afsone.

Ved indsættelsen kommer den dømte først i en indslusning-afdeling, hvor socialmedarbejdere og psykologer vurderer, hvor det vil være bedst at placere den dømte.

Det kan være hensyn til den dømtes sikkerhed over for andre fanger, mentale tilstand etc.

Iñaki Urdangarin er dømt for bedrageri forbindelse med han etablering af non-profit organisationen, Nóos Instituttet, hvor han tilbød at arrangere en årlig sportsbegivenhed med de største sportsstjerner i hele verden.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.