Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Picasso lever

Skrevet af Redaktionen, man, 11/12/2017 - 11:22

Kendte & kongelige

KENDTE: Antonio Banderas har haft sit hårdeste og mest hektiske år, men kalder det et ‘vidunderligt rod’.

Samtidig med optagelserne til næste sæson af tv-serien ‘Genius’, hvor Antonio Banderas spiller hovedrollen som Picasso, har skuespilleren købt sig ind i Málagas mest berømte bar, El Pimpi.

Samtidig er han i gang med et teaterprojekt, hvor han har købt byens eneste private scene.

Midt i alle de glædelige projekter, har den sydspanske hollywoodstjerne mistet sin elskede mor, Ana Bandera Gallego.

Det skriver avisen elpais.com.

“Et voilà Picasso!!!”

Til listen kan også tilføjes, at Antonio blev ramt af et hjerteanfald tidligere på året. 

Men han vil ikke gå på kompromis med sin livslange drøm at spille Pablo Picasso.

I sidste uge slog han et billede op på de sociale medier.

Med gråt hår, standhaftigt udtryk i øjnene og ordene "et voilà Picasso!!!" er transformationen gennemført (foto: Twitter - @antoniobanderas)

Han har længe været skræmt af rollen, fordi han frygtede, at han ikke kunne leve op til den respekt, han selv nærer for kunstneren.

Selvom Picasso er spansk, havde instruktøren ikke tænkt, at der skulle skydes scener i Málaga.

Banderas lægger sin sjæl i rollen (foto: digitalspy.com)

Sorg og glæde

Men Antonio overbeviste ham ved at forklare, hvor stærke minder man får fra sin barndom.

- Jeg kan ikke glemme min hjembys særlige lys, former, farver og tiden med min familie. Min mor, min far. Jeg holdt min mors hånd i påskeugen i Málaga, siger han.

Kun tre dage efter den sidste scene blev indspillet i Málaga, gik Ana Bandera Gallego bort. Hun blev 84.

- Jeg har viklet mig selv ind i hele dette vidunderlige rod. Det kommer til at ruinere mig, men jeg er ligeglad, siger han.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.