Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Populære påske-rejser

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 22/03/2018 - 11:58

Rejser & oplevelser

REJSE: Spanien sidder solidt på påsketuristerne, og danskerne har særligt to favoritter.

Vi har måske nok haft en våd vinter i Spanien, men i Danmark har der været masser af kulde og sne, og det sætter gang i rejselysten i påsken.

Bookingsitet Momondo har analyseret sine data, og danskerne går efter storbyrejser, når påsken skal bruges udenlands.

En enkelt spansk by kommer på top tre nemlig Barcelona, der kun bliver slået af London og efterfulgt af Paris som nummer tre på listen over danskernes mest populære rejsemål i Europa i påsken.

Herefter kommer Rom, og så kommer endnu en spansk favorit nemlig Málaga. 

Samtidig er der en ekstra fordel i år, da mange flybilletter til populære destinationer og storbyer er billigere lige nu, end de var for et år siden.

Det viser den sprit-nye analyse fra rejse- og hotel-søgemaskinen www.momondo.dk, hvor godt 1.000 danskere mellem 18 og 65 år har deltaget.

Også norsk favorit

Top 10 fra norsk rejsesite levner heller ikke plads til mange andre lande.

Gran Canaria scorer en klar førsteplads over bookinger af ​​påskeferie på Ticket Feriereiser. Sidste år lå Gran Canaria ellers på tredjepladsen, men i år er reservationerne til den spanske ferieø fordoblet. I alt er ordrer på påskeudflugter steget med otte procent i forhold til sidste år viser selskabets statistikker.

Faktisk hapser Spanien hele fem pladser på Top 10:

1. Gran Canaria 

 2. Amsterdam 

 3. Bangkok 

 4. Paris 

 5. London 

 6. Alicante

 7. Tenerife

 8. Barcelona

 9. Málaga

 10. Lissabon 

De kanariske øer er også den mest populære destination for spanierne i påsken, og man forventer en hotelbelægning på 85 procent.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.