Regeringschef flirter med Danmark

PrintPrint Share this
POLITIK: Folkeafstemning om catalansk uafhængighed skal nu promoveres - i Danmark?!

Den catalanske regeringschef, Carles Puigdemont, har planlagt en officiel rejse i slutningen af august.

 

Formålet er at fremme folkeafstemningen om catalansk uafhængighed, der planlagt vil finde sted den 1. oktober.

 

Destinationen er Danmark.

 

Stædig som et æsel

Det lyder helt hen i vejret. For regeringschefen er i skrivende stund i åben konflikt med den siddende spanske regering. 

 

I øjeblikket afgøres det, om afstemningen er forfatningsstridig. Carles Puigdemont har sagt, at han er ligeglad. De vil foretage afstemningen alligevel.

 

Hvorfor tager catalanske separatister til lille Danmark for at kæmpe deres kamp, når slaget er i fuld gang i Spanien?

 

Den danske afstemning

Det er der umiddelbart to årsager til.

 

Først og fremmest vedtog Folketinget i 2015 under en forespørgselsdebat, at Danmarks officielle holdning til spørgsmålet om uafhængighed er, at der skal være en fredelig og demokratisk dialog mellem den spanske regering og Catalonien.

 

Debatten gik hen over hovedet på langt de fleste danskere, men i Catalonien var det en politisk sejr. Folketinget modtog 600 takkebreve, og blev det varmeste emne på de sociale medier i Barcelona.

 

Furoren gik på, at det var første gang et EU-parlament diskuterede Catalonien.

 

Spansk vejr og dansk velfærd

Derudover har både den siddende og den tidligere regeringschef udtalt, at de ønsker den danske samfundsmodel i Catalonien.

 

Tidligere regeringschef, Artur Mas, udtalte i marts, at han vil have høje niveauer af kvalitet, lav arbejdsløshed, høje lønninger, en åben økonomi, holdbar velfærd og kvalitetsdemokrati.

 

- Jeg forestiller mig, at Catalonien bliver Middelhavets Danmark, sagde han.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque