Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Risiko for ny taxi-strejke?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/11/2017 - 01:00

Fly & trafik

TRAFIK: To Højesteretsdomme får taxi-chaifførerne til at ryste i bukserne, men spørgsmålet er, om det får konsekvenser for os kunder.

Åh, nej! Ikke igen!

Vi er knap kommet os efter det totale kaos, der opstod i Málaga, da taxi-chaufførerne strejkede midt i feriaen i august. 

Folk måtte slæbe deres kufferter fra lufthavnen i 35 graders varme, og festdeltagerne på kystens største byfest måtte selv dingle hjem eller risikere sprutkørsel. Trænger du til at blive mindet om rædselsscenariet, kan du læse her

Og nu er der faktisk risiko for, at hele cirkuset starter forfra. 

Husk at like vores facebookside

Ind med VCT’erne

Strejken i august blev nemlig udløst af, at taxi-chaufførerne ikke ville finde sig i, at de de uorganiserede VCT’er, der opererer gennem platforme som Uber og Cabify, snuppede kunder. 

Og nu har Højesteret lige vedtaget, at 80 af den slags licenser, som har været blokeret i Madrid siden 2014, skal udstedes på trods af bystyrets beslutning.

Det skriver Diariosur.es

Afgørelsen får taxi-laugene til at ryste i bukserne, fordi det efter deres mening vil betyde, at man har åbnet porten for 10.000 nye tilladelser på landsplan. 

I Málagas tilfælde vil der kunne udstedes op mod 1.000 nye tilladelser, som ligger og venter i systemet. 

Loven om, at der skal være 30 konventionelle taxier per én VCT vil så være totalt uanvendelig. 

Som det er i dag, er der ifølge Transportministeriets tal allerede langt flere VCT’er på gaderne - omkring én per syv taxier på landsplan.

De andres skyld

Årsagen til uligevægten skal findes hos den forrige regering, der liberaliserede sektoren mellem 2009 og 2013. Siden har man ikke kunnet nå at regulere tingene igen. 

Junta de Andalucía har forsøgt at dæmme op for tilladelserne lokalt, men der ligger mange ansøgninger klar i systemet. 

Men med de to domme til fordel for Jojucar og Gran Vía Rent a Car kan der komme en lavine i de næste måneder, når tusindvis af ansøgninger helt tilbage fra 2015 pludselig bliver imødekommet.

Møde med ministeren

Da ordlyden af de to Højesteretsdomme blev kendt, anmodede taxivognmændenes forening straks om et møde med transportminister Iñego de la Serna.

Her skulle man gerne finde frem til en måde at rede trådene ud, uden det går ud over de flere end 65.000 spanske taxier. 

Taxi-vognmændene advarer om, at “med den uligevægt, der er på vej mellem taxi og VTC, risikerer man, at det går ud over transportsektoren, og at taxierne til sidst helt kan forsvinde.”

Blot et alternativ

Men sådan ser VCT’erne slet ikke på sagen. 

Cabify-folkene mener, at de naturligvis vil få fordel af dommene, men at de slet ikke er ude efter at nakke taxierne. 

De vil bare tilbyde et alternativ for dem, der ønsker at lade deres egen bil stå i garagen.

Vi må håbe, at de finder ud af det, og vi ikke skal til at slås med en strejke igen i juletrafikken!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.