Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Taxi-strejke i Málaga optrappes

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 15/08/2017 - 09:41

Fly & trafik

TRAFIK & POLITIK: Kaos i lufthavn og centrum, da taxichauffører strejker. Flere kommuner er nu med, og intet tyder på en løsning.

Taxi-strejken i Málaga og resten af Costa del Sol intensiveres, og der er ikke umiddelbart en løsning i syne. 

Husk at like vores facebookside

På den ene side fordi taxachauffører fra andre byer som Barcelona, ​​Madrid, Valencia og Sevilla giver næring en konflikt, der er ved at være landsdækkende i krigen mod spredning af licenser til alternative taxier via platforme som for eksempel Cabify.

Og for det andet, fordi netop det selskab afviser at fjerne de omstridte 35 cabify-biler, der er sendt fra Madrid for at operere i Málaga og drage fordel af byfesten og de mange sommerturister.  

"Regeringens ansvar"

På den baggrund er der ikke udsigt til en løsning ved dagens forhandlinger på mødet med repræsentanter for sektoren og ministeren for offentlige arbejder, Felipe López.

Fra myndighederne lyder det, at der reelt set ikke er meget, man kan gøre for at løse "et problem, der hører under statens jurisdiktion". 

Fra den regionale administration, som står for udstedelse af licenser til taxikørsel, sender de altså aben videre til regeringen. Man kan ikke forbyde noget, der ikke er ulovligt.

Og fanget i midten står kommunalbestyrelsen i Málaga som forsøger at minimere det kaos, strejken giver. En by uden taxier, hvor byfesten er i fuld gang, og en lufthavn, der i disse dage har den højeste tilstrømning af rejsende i år. 

Konflikten optrappes

Og netop Málaga Lufthavn er blevet nervecenter for protesterne, som nu har spredt sig til bycentrum, Carretera de Cádiz og Avenida de Andalucía. 

I løbet af mandagen intensiveredes strejken både i centrum og resten af Costa del Sol. I lufthavnen blev de lokale taxier bakket op, da der ankom taxier fra resten af provinsen og fra andre byer som Madrid, Barcelona, Sevilla, Córdoba og Valencia, der støtter den ubestemte strejke lanceret i protest mod Cabify. 

I dag er der også bebudet massive protester i centrum af byen - midt i Feria de Málaga, der er en af Sydspaniens største byfester.

I mellemtiden har taxichaufførerne i mange andre kommuner i Málaga sluttet sig til protesterne med strejker, så kun halvdelen af taxierne vil køre. I kommuner som Torremolinos og Benalmádena har man besluttet at indføre samme niveau som i Málaga By med en minimumtjeneste på kun 20 procent.

Nærmest en flåde af biler er skyllet ind over Málaga (foto: Twitter)

Søger hjælp på sociale medier

Kun få taxier er således på gaden og de få, der er, nægter at tage kunder til lufthavnen, så der er virkeligt mange rejsende, der har store problemer med at komme til og fra lufthavnen. 

På Twitter kan man læse opslag fra desperate turister, der spørger om hjælp til at komme til lufthavnen, men kun de færreste får svar.

Ironien i hele konflikten er, at folk nu er tvunget til netop at benytte tjenester som Cabify, hvis de har brug for en taxi.

Der er indtil videre altså intet, der tyder på, at konflikten bliver løst lige foreløbigt og umiddelbart er der kun udsigt til forværring.

Skal du i lufthavnen?

Står du i en situation, hvor du skal til eller fra lufthavnen, kan du enten tage toget eller en bus. Men er det om natten, kan du få problemer.

Så kan det være smart allerede nu at booke hos en af de mange Shuttle-selskaber, der ofte kræver, at du bookser to døgn i forvejen. Søg på google med søgeordene "Airport shuttle Málaga", og så kommer der en del forslag op. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.