Sarah fundet i god behold

PrintPrint Share this
SAMFUND: 14-årig pige forsvandt sporløst fra Mijas, og efter myndighederne bad offentligheden om hjælp, er sagen endt godt.

Offentlig appel om at finde en 14-årig pige, der er forsvandt fra Mijas på Costa del Sol i Málaga-provinsen, har givet pote.

 

Den 14-årige Sarah Michelle Chantalle Sargerhausen, der forsvandt den 28. september i Mijas, dukkede op lørdag aften i Puerto Banús i Marbella.

 

Efter 12 dages eftersøgning blev hun fundet i god behold. Efter at Guardia Civil fik et tip om, at en bekendt havde set hende i området, kontaktede man det lokale politi og Policía Nacional i Marbella, og det var sidstnævnte, der fandt den mindreårige. 

 

Der var allerede den 7. oktober fejlagtigt en historie i omløb om, at Sarah var fundet, men det var altså først den 9., hun blev fundet.

 

 

Sådan handler man 

Ifølge den nationale forening for forsvundne personer i Spanien, SOS Desaparecida, er der en helt særlig måde, hvorpå man skal reagere, hvis en person forsvinder:

 

  • Tænke godt og grundigt over den forsvundnes skikke og vaner.
  • Tal med de personer, som de var i kontakt med på dagen for forsvindingen.
  • Opstil en første hypotese om, hvad der kan være sket.
  • Hvis der ikke er nogen klar forklaring, skal du straks gå til politiet og indgive en anmeldelse.
  • Snak med den hovedansvarlige betjent og spørg, hvad der ellers kan gøres for at hjælpe med at finde den pågældende.
  • Offentliggør forsvindingen til medierne: presse, radio og tv.
  • Offentliggør og uddel plakater med foto og signalement med angivelse af politiets eller alarmtjenestens kontaktnummer. Plakaterne må under ingen omstændigheder nævne de pårørende telefonnumre, så man undgår spøg og ballade. De kan uddeles på togstationer, busstationer, metrostationer, politistationer, retsbygninger, hospitaler, markeder og andre steder, hvor der kommer mange mennesker.
  • Kontakt andre tjenester eller institutioner, der kan hjælpe: kommunalpolitiet, brandvæsen, skovfogeder, sociale myndigheder osv.
  • Del efterlysning og foto ud på de sociale medier og bed folk om at dele opslaget.
  • Kontakt alle de personer, som personen har et vigtigt forhold til for at finde spor.
  • Kontakt regelmæssigt den politistation, der behandler sagen.
  • Få kendskab til alle de miljøer, som den forsvundne person har færdedes i.
  • Skab en støttegruppe med venner og kolleger til personen og familien med regelmæssige møder for at analysere sagen og se, hvad der ellers kan gøres.
  • Udbrede sagen til alle offentlige og private enheder og organisationer, der ønsker at samarbejde om eftersøgningen: socialsikring, konsulater og ambassader, transportvirksomheder, campingpladser, hoteller, vandrerhjem osv.
  • Gennemfør alle de skridt og handlinger, som familien kan tage for at holde liv i eftersøgningen.
  • Mød op ved den retten, hvor den indledende procedure er indledt, for at få adgang til oplysninger om sagen, foretage den retslige opfølgning eller anmode om de nødvendige skridt vedrørende den eftersøgte persons fravær.
  • Det er vigtigt at trække eftersøgningen tilbage, når den forsvundne person dukker op.
  • Fjern fotografier og plakater fra de steder, hvor de er blevet hængt op, samt på de sociale medier.

 

I løbet af 2020 blev 167 savnede personer fundet døde.

  • 21 havde været ude for en ulykke
  • 48 var døde af naturlig årsag
  • 23 uden nogen påviselig årsag 
  • 11 havde lidt en voldsom død
  • 64 selvmord

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software