Slut med tvangssalg af kæledyr
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/12/2017 - 01:00

Samfund og Politik
SAMFUND & POLITIK: Familiens firbenede kærligheder får rettigheder, der minder om et barns - også med samkvem. Ny lov gør dyr levende.
Et kæledyr har hidtil lovmæssigt været betragtet som en “ting” på lige fod med en families hus, bil eller fjernsyn.
Kneb med en betaling eller afdrag på gælden, har pantefogeden under et besøg kunne gøre udlæg i både bilen, fjernsynet og hunden og i sidste ende begæret “tingene” tvangssolgt.
Nu har Kongressen vedtaget en ny lov, hvor et kæledyr ikke længere er en ting men “et levende væsen med følelser”, der har rettigheder.
Loven vil ændre kæledyrenes status i flere forskellige love, ligesom det skete i Frankrig i 2015 og i Portugal tidligere i år.
Fratagelse af "kæledyrs-myndighed vil kunne finde sted.
Delt samkvem
Kæledyret indgår nu som en del af familien. Der kan altså ikke tages pant i et værdufuldt kæledyr, ligesom det heller ikke er tilfældet med et barn. På samme måde kan en dommer ved en skilsmisse nu i sin dom tage hensyn til, hvad der er bedst for kæledyrets tarv, når en familie splittes.
Ja, selv delt samkvem er muligt.
Stramninger
Efter vedtagelsen i Kongressen, der skete med enstemmighed, skal der nu ske tilpasninger og stramninger i blandt andet straffeloven.
Misrøgt af dyr er for længe siden begyndte at blive straffet. I 2016 blev der afsagt 103 domme for misrøgt, 783 sigtelser for lovovertrædelser og 490 anholdelser og efterforskninger.
Hidtil har strafferammen været op til 18 måneders fængsel for misrøgt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.