Jetset-byen nr. 1
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/09/2016 - 01:00

Penge & Forbrug Samfund og Politik
SAMFUND: Marbella bliver slået af rigmands-flække med luksusbiler, privatfly og flest turister langt ude på bøhlandet.
Landsbyen hedder Avión, som betyder fly, men ingen er overrasket over, at den bliver kaldt for Privat-jet.
- Det passer også meget bedre, hedder det i folkemunde.
Husk at like vores facebookside
Avión er byen, hvor de rige og konservative bor. Under regionsvalget i Galicien søndag, stemte 88,75 procent af borgerne på PPs spidskandidat Alberto Núñez Feijóo, og det var det bedste resultat PP opnåede i hele Galicien.
Den lille by med 1.962 indbyggere (2015) ligger i den sydvestlige del af Galicien og befinder sig godt og vel på bøhlandet
Men det kan de rige godt lide. Som for eksempel mexicanske Carlos Slim, der ligger i den absolutte top af verdens rigeste i Forbes. Han har i år ferieret for andet år i træk i Avión.
En indgygger beretter
- I landsbyens bar sidder Carlos Slim og spiller domino med den mexicanske multimillionær Olegario Vázquez Raña, eller med forretningsmanden Miguel Rincón eller med Miguel Alemán, der er boss for Televisa.
- Derefter bliver de kørt hjem i deres Ferrarier, Porscher eller Rolls Roycer til deres pragtvillaer, der læner sig mod bjergene, for at nyde skaldyr og lytte til de mexicanske ‘Rancheros’.
Det siges, at der i Avión er registreret flere luksusbiler for turister end i Marbella og Madrid tilsammen. Derudover er der også registreret syv private jetfly i kommunen.
Tomt
Når vinteren kommer, tager de rige hjem, og så ser Avión ikke meget anderledes ud end de øvrige landsbyer i Galicien.
60 procent af vælgerne på den officielle valgliste er hjemmehørende i udlandet og det gør Avión til den kommune i Spanien, der har den største procentdel udlændinge.
De er så indskrevet i kommunens folkeregister - ‘empadronados’ - og har derfor stemmeret.
30 mennesker er beskæftiget med landbrug mens 60 procent er pensionister. Samtidig er kommunen dybt forgældet.
Borgmesteren i byen hedder Antonio Montero Fernández, som har siddet på posten i næsten 20 år. Hans parti, PP, fik 29 procent af stemmerne ved kommunalvalget i 2015. Det gav PP 10 af pladserne i byrådet, mens det socialistiske parti fik en enkelt af de ialt 11 pladser.
Kan måske også interessere dig
Disse forhold kan have været årsagerne til strømnedbruddet
I dag er det en uge siden, at Spanien oplevede det største strømnedbrud nogensinde klokken 12:32.
Mordmistænkt eftersøgt af svenske myndigheder anholdt på Costa del Sol
Flere skudepisoder og drab skaber uro.
Ø med delt forældremyndighed
WEEKEND: Kan man kalde en ø, som vi ikke kan besøge, for en perle? Fredshistorisk set kan man sagtens, og så er det bare en sjov historie.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.