Store bøder for ulovlig udlejning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 22/12/2015 - 11:46
Turisme
TURISME: Barcelona går til kamp mod turismen ved at slå hårdt ned på udlejning af boliger, der ikke har papirerne i orden.
Barcelonas borgmester, Ada Colau, gik blandt andet til valg på at begrænse den massive turisme i den catalanske storby.
Nu er kommunen så gået i offensiven mod de populære sider Airbnb.com og Homeaway.com, hvor private udlejer deres bolig til turister.
Men hvis ikke boligen er blevet godkendt til udlejning af kommunen, så er der ulovligt.
Tusindvis af boliger
Ved en gennemgang af de to store portaler fandt bystyret 1.891 boliger på Airbnb.com og hele 3.929 på Homeaway.com, hvor der ikke var blevet givet tilladelse til udlejning.
Derfor har kommunen nu givet begge siderne en bøde på 60.000 euro ifølge Thelocal.es
Og selvom det skulle skræmme et par turister væk, så er det formentligt ikke noget, der bliver grædt over.
Siden 1990 er det årlige besøgstal steget fra 1,7 millioner til 7,4 millioner sidste år.
Kan måske også interessere dig
Fri adgang til Fish & Chips i Gibraltar - og hvad så nu?
Nu er det en realitet. Grænsen til Gibraltar er åben, og passagen er flydende.
Kom med på en unik tidsrejse gennem Málagas glemte historier
Nye ture Bag Facaden i Málaga: 10. og 21. februar samt 18. marts klokken 15:00.
Camino de Santiago er meget mere end bare en vandretur
Der findes rejser, man husker. Og så findes der rejser, der bliver siddende i kroppen længe efter, du er kommet hjem.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















