Tidligere borgmester kæmper i Syrien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 07/10/2015 - 12:45

Samfund og Politik
SAMFUND: Álavas tidligere konservative borgmester har foretaget noget af et karriereskifte. I dag kæmper han mod Islamisk Stat i Syrien.
Rodrigo García Sáenz de Cortázar er ikke en mand, der er bange for at skabe sig fjender. Som konservativ politiker i det nordlige Spanien, har han tidligere være jaget af den baskiske terrororganisation ETA.
Nu har han igen vist sig villig til at stille sig i skudlinien. Bogstavelig talt.
Sammen med andre frivillige kæmper han i organisationen The Lions Of Rojava, som primært består af udenlandske frivillige, der har besluttet sig for at kæmpe mod Islamisk Stat sammen med kurderne.
Dusør udlovet
Rodrigo García kæmper til daglig som snigskytte omkring den kurdiske by Kobane der ligger tæt på den Tyrkiske grænse i det nordlige Syrien.
Han er dog en torn i øjet på islamisterne, der har udlovet en dusør på 150.000 for hans hoved på et fad.
Han er dog på vej hjem fra fronten, men det har ikke noget med dusøren at gøre ifølge den spanske avis El País.
Rodrigo García vil derimod gerne tilbage til Spanien, fordi hans kone er blevet syg.
Kan måske også interessere dig
Hvad er reaktionerne i de partier, der udgør Pedro Sánchez parlamentariske flertal?
Få en opdatering efter premierministerens redegørelse om korruptionsskandalen mandag.
134 stjålne luksusbiler i EU afsløret registreret i Spanien
15 personer er anholdt for forbrydelser relateret til ulovlig handel med biler.
Eventyrlige efterårsture
WEEKEND: Spanien klæder sig i fortryllende efterårsfarver, og vi tager dig med til nogle af de bedste steder med svampe, svin og kongelige.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.