Tobakssalg styrtdykker
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 14/12/2020 - 10:30

Coronavirus Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Trods tilladelse til at holde åben melder tobaksforretninger på Mallorca om helt utroligt ringe omsætning i år. Og det skyldes især ét forhold.
I marts blev Spanien lukket, og med erklæringen om national alarm kom en liste over tilladte aktiviteter som at handle, gå på apoteket og andre basale nødvendigheder som at tage til lægen eller i banken.
Og tobaksforretningerne fik lov til at holde åbent, mens restauranter blev beordret lukket.
Særbehandlingen har dog ikke gjort det vilde for omsætningen hos tobaksforretningerne på De Baleariske Øer.
Frem til slutningen af oktober styrtdykkede salget af tobaksvarer med 40 procent sammenlignet med samme perioder i 2019. Det gældende rygeforbud på offentlig vej menes at være en del af årsagen, men kun i mindre grad.
Faldet skyldes i høj grad, at der næsten ikke har været nogen turister på øerne i år. Turisterne både ryger på ferien, men de sørger også for at fylde kufferten og slæbe tobak med hjem.
Balearerne er den region i Spanien, der har oplevet det absolut største fald i salget af tobak. Navarra kommer ind som nummer to med et omsætningsfald på 11 procent.
Kan måske også interessere dig
Kaldt til orden: Málaga trækker lusket taxi-cirkulære tilbage
Slut med skjulte prisstigninger til og fra lufthavnen på op til syv euro.
I juli omkom 112 personer på de spanske veje
Statistikken viser både bekymring og fremskridt.
Jul for fuld skrue
WEEKEND: Julelys i Spanien er en verden for sig, og der bliver virkelig ikke sparet på noget. Vi ser på nogle af dem og forsøger at give et overblik over, hvornår og hvor.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.