Tragedie i Marbella
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 13/07/2020 - 07:00

Krimi og katastrofe
ULYKKE: I weekenden omkom en spanier på stedet, da en stor englænder faldt direkte ned på ham fra 7. sal. Tragedien skete for øjnene af spanierens hustru og venner.
Natten til lørdag skete en forfærdelig ulykke i Marbella, Málaga.
På det berømte Hotel Melia Don Pepe sad A. G. G. sammen med sin hustru og nogle venner.
Den 46-årige spanier sad roligt på hotelrestaurantens terrasse og planlagde datterens konfirmation, der var blevet aflyst i maj på grund af corona.
Men klokken 01:45 indtraf en ufattelig tragedie.
En 50-årig brite styrtede i frit fald ned fra sit hotelværelset på syvende etage og ramte spanieren - for øjnene af hans hustru og venner.
Englænderen A. H. vejede over 100 kilo, og begge mænd døde øjeblikkeligt.
A. G. G. efterlader sig to børn, og siden foråret 2018 har han ejet træningscentret Brooklyn i Marbella, der er en franchisevirksomhed med Fitboxing.
Før det havde han arbejdet i turistsektoren.
Den britiske statsborger boede på hotellet med sin familie.
Ingen ved endnu, hvad der præcis skete, men en efterforskning er indledt om, hvorvidt der er tale om selvmord eller en ulykke, da han var påvirket af alkohol, skriver Periodistadigital.com.
Hotel Don Pepe har først for nylig genåbnet efter corona-lukningen.
Kan måske også interessere dig
To spaniere sidder på Vatikanets pengekasse, og hvor stor er den …?
Maximino og Benjamín: Historien om de to spanske lægfolk, som pave Frans satte til at styre Vatikanets finanser.
Paradiset i nord
WEEKEND: Ferie behøver afslapning og en krimi ved poolen, men det kan også betyde eventyr og fysisk aktivitet. Tag med til en af Spaniens mere ukendte regioner - det er det hele værd.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.