Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Januartur til Juanar

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 29/12/2020 - 07:00

Udflugter

UDFLUGT: Lørdag den 2. januar samles vi til en idyllisk eftermiddagstur i skoven nord for Marbella. Vi går på stier mellem spraglede eukalyptustræer og nyder vinterens smukke farver.

Har du besluttet dig for at springe ind i det nye år under sydens sol - så vær med på den smukke nytårstur. 

Vi gentager sidste års nytårstur med en januartur til det legendariske hotel El Refugio i El Juanar nord for Marbella.

Vi går på både brede og smalle skovstier

Området var engang udlangt til landbrug

Fra udsigtspunktet El Mirador ser vi ned over Marbella, Middelhavet og hvis det er klart vejr, ja så er der udsigt til Afrika og Gibraltar.

Udsigt til statuen af bjerggeden

Efter en kort pause går vi tilbage gennem fyrretræerne op til udsigtspunktet El Corzo, hvorfra vi ser ud over Ojén, Mijas og Málaga.

Udsigt over Ojén

Turen varer cirka to timer og er knap seks kilometer lang. Alle som er i rimelig fysisk form, kan være med. Husk gode travesko!

Tid: Lørdag den 2. januar klokken 15 ved parkeringsområdet ud for hotel El Refugio (Hotellet er lukket p.g.a. Covid-19)

Historisk sted

El Juanar er en tidligere Parador, hvor alverdens kendisser gennem de seneste årtier har søgt fred og ly for Costa del Sols hektiske liv.

En af de personligheder, der gav stedet international berømmelse, var Charles de Gaulle, Frankrigs præsident mellem 1958 og 1969.

Han kom til El Parador del Juanar i Ojén i juni 1970, hvor han boede på værelse nummer tre i 24 dage. Her fandt han den nødvendige fred til at skrive den sidste del af sine erindringer - kun fem måneder før sin død.

Den berømte check med de mange drikkpenge fra De Gaulle

De Gaulle var også ude at vandre. Han skrev hver dag fra klokken fem til 14, og gik om eftermiddagen små ture på en tre kilometer hver dag. Vi genopfrisker en del af hans rute til udsigtspunktet.

Corona sikkerhed

For alle aktiviteter gælder det, at vi overholder de nuværende regler om afstand, kravet om mundbind og går kun i små grupper på de seks personer, vi må være.

Pris er 15 euro og inkluderer fortællinger undervejs og et glas cava efter turen.

Tilmelding nødvendig hos pia.bruun@gmail.com eller på telefon 0034 686454717
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.