Udlændinge vælter ind
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/02/2015 - 01:00

Erhverv & Service Fly & trafik
TURISME: Januar blev noget bedre end sidste år for en af de vigtigste sektorer i Spanien på trods af krig og sanktioner.
Nok er der krise i Spanien, men ikke i turistsektoren. Tallene for årets første måned er knap gjort op, før ministeriet for industri, energi og turisme melder om en ny rekord.
Organet Frontur hører under ministeriet, og det er netop Frontur, der har lavet beregningerne. De viser, at 3,2 millioner turister valgte Spanien som mål for deres rejse forrige måned.
Russerne bliver væk
Opgørelsen viser en række mindre stigninger og fald med én iøjnefaldende undtagelse. Russisk turisme er styrtdykket med 17 procent i forhold til januar sidste år.
Krisen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland, som både EU og USA har indført, har sat den russiske økonomi under massivt pres.
Det kan befolkningen nu mærke, og mange har derfor ikke længere råd til en ferie under sydens sol.
Der kom også færre turister fra Skandinavien og Frankrig, mens Tyskland og Storbritannien sendte flere folk syd på.
Fremgang over hele linjen
Alle spanske regioner kan glæde sig over en fremgang med undtagelse af Madrid. Hovedstadsregionen kan dog trøste sig med, at sidste års besøgstal var de samme, så der er ikke tale om en decideret tilbagegang for regionen.
De Kanariske Øer var det mest populære rejse mål, og øerne snuppede godt en tredjedel af turisterne i januar. Dermed måtte Catalonien og Andalusien se sig henvist til anden- og tredjepladsen.
Den største fremgang var dog at finde på Balearerne, der havde 20,9 procent flere turister logerende i forhold til året før.
Kan måske også interessere dig
Ryanair direktør: “Vi flytter bare”
Nye meldinger om indskrænkninger som følge af regeringens planlægning og AENAs manglende evner som lufthavsoperatør …
Málagas byfest tiltrækker næsten 30.000 krydstogtgæster
Rekordbesøg til byens traditionelle feria.
Til fest med maurere og kristne med en (lidt for) spændende slutning
VIDEO: Kom med til festival med lys, hav og blændende farver.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.