Turist bliver mor på hotelværelse
Skrevet af Redaktionen, fre, 11/08/2017 - 12:04

Turisme
DRAMA: “Hun kommer til at få rabat her på hotellet resten af livet”.
For to dage siden ankom et ungt par ankom til Spanien. Den 19-årige mand og den 18-årige højgravide, kvinde ville have en uges ferie i sydens sol og varme.
De skulle bo på et lækkert hotel i Nerja, og så frem til at komme væk fra hverdagens stress og jag.
Men sådan skulle det ikke gå. Allerede dagen efter deres ankomst gik kvinden i fødsel.
Det skriver Sur.es
Husk at like vores facebookside
“For kendt til det her sted”
Allerede fra første færd havde barnet travlt. Den nyfødte pige havde forladt livmoderen, da ambulancen fra Nerjas sundhedscenter ankom for at assistere.
Den unge irske turist fødte en velskabt, lille pige. Kun med hjælp fra sin kæreste og hotelpersonalet.
Manuel Carrillo, der er informationsansvarlig på Balcon de Europa Hotel, bekræfter, at hele forløbet gik meget hurtigt, og at hotelpersonale var til stede under fødslen.
Efter strabadserne blev den unge mor kørt til regionshospitalet. Her stod læger og sundhedspersonale klar. Der var heldigvis ikke noget at komme efter. Både mor og datter havde det rigtig godt.
Første gang nogensinde
Ejerne har efter episoden besluttet at give en gavekurv til barnet. Carrillo kunne oven i købet afsløre, at der er visse goder forbundet med at blive født på hotellet.
- Hun kommer til at få rabat her på hotellet resten af livet, siger han.
Hotellet har i sine 52 år aldrig været vidne til en fødsel før.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.