Tyr stanger flere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/07/2016 - 01:00
Samfund og Politik
VIDEO: Tyr slipper kortvarigt fri under festival og spreder vild panik, da den aggressivt angriber folk omkring sig.
Festivaler i Spanien om sommeren kommer sjældent uden et tyreløb eller tyrefægtning.
Foios i Valencia er heller ingen undtagelse. Her udøver man embolat bou, hvor brændende stykker træ sættes fast til en tyrs horn, samtidig med at det kraftfulde dyr spærres inde.
Lige netop det var beboere i Foios i gang med i weekenden, da katastrofen pludselig indtraf: Tyren slipper løs fra sin indespærring og stanger vildt omkring sig, skriver lasprovincias.es.
Folk sprinter væk i alle retninger, men specielt en person bliver stanget flere gange. Du kan se en video af hændelsen herunder.
Tyren var dog stadig spændt fast til en stor pæl, og efter få minutter var nogle af festivaldeltagerne i stand til at spærre tyren inde igen og sætte ild til hornene som planlagt. Tilsyneladende kom ingen alvorligt til skade.
I marts blev embolat bou forbudt i byen Benitatxell, der også ligger i Valencia. Det kan du læse mere om ved at klikke her.
Kan måske også interessere dig
Hvor mange udlændinge er her ulovligt, og hvad kan der gøres?
Status over den irregulære immigration i Spanien.
Mindst 40 dræbt og 23 alvorligt kvæstet i voldsom togulykke i Andalusien
VIDEO: Tragedie ved Córdoba, hvor to højhastighedstog blev afsporet - det ene fra Málaga til Madrid.
Skøn tur midt i knastørre Sydspanien - fra jungle til udtørret saltflod
VIDEO: 'Den kolde flod' indbyder til eventyr, men det tog liiiiige lidt overhånd…
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















