Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol og uvejr

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 22/07/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Mens vi fortsat har godt med sved på panden de fleste steder, kommer der også nedbør og torden til en god del af de indre egne i dag.

Der advares i dag om høje temperaturer i det indre Galicien og Ebro-dalen, mens den står på uvejr i de cantabriske bjerge, de nordlige af De Iberiske Randbjerge og Pyrenæerne.

Det sætter i alt områder i seks regioner i forhøjet alarmberedskab.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I løbet af dagens første halvdel forventes mellem- og højtliggende skyer i perioder til det meste af halvøens indre egne med mulighed for regn- og tordenbyger, men de er dog spredte og generelt svage. 

I de samme områder kommer der  efterhånden flere skyer i eftermiddag med mere nedbør i, men det er især i bjergene, der kommer nogle ordentlige skyller. 

På De Baleariske Øer forventes tiltagende skydække i løbet af dagen. 

Dagen kan i øvrigt også starte noget skyet i det indre af Galicien og Asturien såvel som i Stræde-området. 

Letskyet eller klart i resten af ​​halvøen. 

På De Kanariske Øer er det skyet i nord og letskyet eller klart i syd.

Generelt faldende maksimumstemperaturer undtagen ved nordvestkysten, den østlige middelhavskyst, den vestlige del af Andalusien og øgrupperne, hvor de har tendens til at stige. Det er sandsynligt, at vi igen overstiger 35 grader i dalene Ebro og Guadalquivir, det vestlige af Extremadura og lokalt i de indre egne af Galicien.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer og efterhånden mere uklart i de indre egne.

Temperaturer uden ændringer ved kysten og faldende i nordøst, men ellers uændret. Det betyder 28 til 32 grader og 19 til 24 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men efterhånden primært fra sydlige retning i de indre egne om eftermiddagen.

Gran Canaria

I nord tendens til overskyet himmel i perioder og lidt dryp først på dagen med opklaring i eftermiddag. I de øvrige områder letskyet eller klart. Temperaturer i let stigning på 21 til 25 grader, men lokalt i de indre egne i syd og vest kan vi overstige 32 grader.

Stærk nordøstenvind på de sydøstlige og nordvestlige kanter og friskest i de tidlige og sene timer. Udbredte briser ved de nordlige og sydvestlige kyster.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder i løbet af dagen. Temperaturer uden de store ændringer bortset fra let stigning ved kysten. Det betyder 30 til 35 grader og 20 til 23 i nat.

Let vind fra skiftende retninger som i perioder frisker lidt op og kommer fra nordøstlig retning på kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.