Tag med ″Supermanden Otto″ 65 år tilbage til Mallorca

Mit kendskab til Otto V Ludvigsen går tilbage til 2002. Det var året, hvor DRs tv signaler forsvandt til danskerne i Sydeuropa, og hvor vi etablerede ordningen DR Sydeuropa, der sikrede signalerne igen i december måned.

Otto var én af de første, der tilmeldte sig ordningen og hjalp sidenhen med at formidle den til andre. Det blev til en meget varm korrespondance mellem os.

I dag er Otto 92 år

Her får du Ottos egen og meget personlige historie

- krydret med egne billeder og videoer fra tiden på Mallorca.

Jeg er født i januar 1934! Vi var 5 børn - fire piger og undertegnede.

Min far (1895-1977) var direktør i “Hempels Skibsfarver”. Min mor var hjemmegående.

Mine forældre var meget opsatte på, at vi børn skulle lære sprog ! Det gik så vidt, at min storesøster Tove (1924 - 2017) blev sendt på sommerskole i Heidelberg midt under 2. verdenskrig (WWII). Hun skulle lære tysk og var netop blevet student fra “Gentofte Statsskole” som det hed dengang.

Hun kom dog hjem før tiden, da min far havde hørt om det store bombardement af Hamborg - ultimo juli 1943 - med cirka. 40.000 dræbte!

I Heidelberg herskede der dog fred, idet amerikanerne kastede flyveblade ned, med besked om at “de ikke ville bombe byen, da de skulle bruge den som hovedkvarter, når de havde vundet krigen!”  Sådan blev det for øvrigt også.

Jeg gik i skole fra 1940 til 1950 på “Gentofte Skole” på Baunegårdsvej i Gentofte. Vi mærkede heldigvis ikke så meget til krigen. Men lige efter - den 17. maj 1945 - var der en eksplosion i I skolegården, der kostede to drenge livet - blandt dem min legekammerat Jens - der allerede havde inviteret sin fødselsdag. Den 28. maj. En trist historie.

Efter skolen var slut kom jeg i lære i et trælastfirma i Amaliegade. Vi var tre læredrenge, der gik på købmandsskole om aftenen - tre gange om ugen!

En episode husker jeg godt. En sending nøddetræsfiner fra Frankrig var ankommet og skulle ned i lageret i kælderen.

Vi tre drenge stod på ladet af en hestevogn, da Kongen himself - Frederik den 9. og Dronnings Margrethes far - kom cyklende forbi på en flot cykel med forkromede fælge. 

Lagerforvalteren råbte, at vi skulle “stå ret”. Det gjorde vi så og Kongen vinkede til os af fra sin cykel og råbte “Tak skal I have - stå Rør! “  Der var ingen Bodyguards eller lignende i nærheden.

Efter de tre års læretid var jeg soldat i “Sjællanske Telegrafregiment”, der dengang holdt til på  “Høvelte Kaserne” - hvor min far for øvrigt havde ligget under WWI !

Så blev jeg sendt 1 år til Hamborg for at lære tysk ! Det var en meget lærerig tid - hvor jeg blandt andet traf en pige - som mine forældre synes jeg var “for ung” til at binde mig med.

I påsken 1956 havde min veninde og jeg planer om at mødes “Somewhere” men den plan gik i vasken, da jeg nærmest blev “tvunget til” at rejse med min forældre til Mallorca!

Dengang fandtes der ikke direkte fly dernede, så jeg fløj med SAS via Hamborg og Frankfurt til til Barcelona. Her overnattede jeg for så næste dag om aftenen at flyve til Palma de Mallorca.

Dengang var det toldeftersyn ved landingen i Palma. Men jeg glemmer ikke selve oplevelsen, da jeg stod i kabinedøren på flyet, så månen og mærkede den milde luft strømme ind i maskinen!

Mine forældre ankom dagen efter - og vi boede på “Hotel Mediterraneo", der lå på “Plaza Gomilla” dengang Palmas midtpunkt med “Titos Bar”. Desværre er den Plaza i dag et sted, hvor der handles stoffer etc.

I påsken var alting lukket dengang, dog var der tyrefægtning, hvor jeg sammen med en række officerer fra den 7. amerikanske flåde var ude at kigge på. Det  blev dog aldrig noget for mig …

Dengang Havde amerikanerne en aftale med General Franco om en mega flådebase på Mallorca. Derfor de mange flådeofficerer.

Det var også på det tidspunkt, at den kendte amerikanske filmskuespiller Errol Flynn holdt til på Mallorca. Han boede i sin båd i Palma’s Havn.

Det var i den påskeuge, at jeg blev klar over, hvor dejligt der var på Mallorca.

I sommeren 1961 ringede en tysk ven til mig og spurgte om jeg ville med til Mallorca! Han kunne låne et gammelt faldefærdigt hus på øen i 14 dage - gratis - mod, at vi satte visse huller i loftet i stand etc.

Jeg slog til - og fløj dernede med “IRMA-Rejser” - 600 dkr tur-retur og 14 dage på et hotel oppe på Nordkysten.

Vi boede i det gamle hus lige nord for Palma. Det tilhørte familien “von Münchhausen “ efterkommere af den berømte “Løgnhals”, som nok ikke ret mange kan huske nu om dage.

Med det var ved denne lejlighed, at jeg sagde til mig selv: “So Ein Ding muss Ich auch haben.”

Video 1961

I foråret 1965 - jeg blev gift i mellemtiden - tog jeg mod til mig og gik ind i “Simon Spies” butik I Nørregade. Det var før han blev rigtig kendt og spurgte: “Om man her vidste noget mon køb på Mallorca?”

Den unge mand bag disken viste ikke noget, men Simon stod lidt længere inde i lokalet og kom frem og sagde, at det vidste han heller ikke noget om - men, at han kendte en dame der havde “Agencia Vich” der lå på netop “Plaza Gomilla” - hende kunne jeg opsøge og hilse fra Simon!”

Der gjorde jeg så i sommeren 1965.  En dygtig dame, viste det sig, der talte 11 sprog, men hun kunne ikke fortælle om noget billigt ”Do-it-Yourself Hus”. Dog vidste hun, at oppe I Galilea i Tramuntana Bjergene lå et hus, som nogle finner havde sat i stand. Jeg kunne køre op og se på det.

Hun viste ikke nøjagtigt, hvor det lå, men jeg kunne spørge om vej i den købmandsbutik, der havde et “Telefono Skilt” hængende på muren.

Næste dag lejede jeg en bil og købte et kort, og sammen med min (daværende) kone kørte vi op til Galilea, der ligger cirka 21 km fra Palma.

Galilea ligger i Puigpuñent Kommune i 402 meters højde

Vi fandt købmandsbutikken med skiltet - og gik ind for at spørge om vej. Jeg kunne ikke et ord spansk på det tidspunkt. Der sad i øvrigt en dame og ventede på et telefonopkald. 3-4 timer var ikke usædvanligt dengang! 

Jeg havde bemærket, at der udenfor butikken holdt en tysk-indregistret bil og spurgte damen om hun talte tysk. Joh det gjorde hun og vidste også hvor det “finske” hus lå - og tog sig tid til at vise os det.

Men det var ikke rigtigt noget. Naboen brugte det som hønsehus, og det kunne ses. Men damen, som hed Fru Kaufmann, havde netop købt en hel bjergside og var ved at sælge grunde derfra!

Hendes svigersøn, der viste sig at være den amerikanske filmskuespiller Tony Curtis, havde netop fået to af grundene på hånden. Sammen med sin ven Jack Lemmon var planen at skabe en form for “Beverly Hills Mallorca”!

Hvis jeg var hurtig kunne jeg købe grunden imellem de to! Jeg var 32 år, lettere naiv og slog til!

De to kendte herrer kom aldrig, men i november kom fru Eva Kaufmann til København, fik sine 12.000 dkr. og fløj tilbage til London, hvor Tony var ved at indspille filmen “Boeing-Boeing”.

Hun havde ordre til at købe godt med smørrebrød med hjem til London, så vi shoppede i en af de smørrebrødsforetninger, der dengang lå ved "Frihedsstøtten".
Jeg anbefalede, at hun købte en flaske snaps med hjem fra Kastrup Lufthavn !

Det gjorde hun - og et par dage efter fik jeg en hilsen fra Tony Himself - at det “havde været en oplevelse med alt det gode smørrebrød!”

I februar 1966 fik jeg et telegram (dem blev der siden mange af) fra Eva Kaufmann om, at “jeg måtte omgående komme til Mallorca”

Der skulle være “byggemøde.” Hun havde smidt den oprindelige arkitekt ud og nu, skulle jeg være med til at bestemme, hvordan mit nye hus skulle se ud …

Video byggeriet 1966

Ankomsten

I slutningen af august 1966 ankom vi til Galilea - med min søn på halvanden år og “Tina” vores hund.

Huset var kun halvt færdigt - så vi blev indkvarteret på et pensionat I Galilea. Den 15. september var alt dog klart og vi holdt et mindre Housewarming-Party.  Ugen efter kom mine forældre på besøg og blev nogle dage. De havde været mod idéen, men blev dog glade for at se huset og omgivelserne.

Min søn Flemming hos købmanden

Byggeriet blev til cirka. 135 m2 og en gæste afdeling i underetagen med eget bad og toilet.

Vi har aldrig tilbragt en hel vinter i Galilea - vinteren oppe i bjergene er ikke så behagelige.

Men gennem mange år har familie og venner boet der og for mine børn og mine søskendes børn - har "Vista Alegre" været et dejligt sted at holde ferie.

Jeg har lejet det ud én gang og det var i vinteren 1988 - til en engelsk kaptajn Der var skipper på lystyacten“Kalizma”, der tilhørte Elizabeth Taylor og Ricahrd Burton.

Kaptajnen hed Chris Long og blev så glad for Galilea, at han købte nabohuset og blev boende dér i mange år. 

Han fik senere job i det Caribiske Hav og solgte sit hus til nogle svenskere.

Her fejrer vi 50 år i Galilea

Min ældste søn - Flemming og en ven har nu overtaget huset - det skete i  foråret 2026.  Hans to døtre er meget begejstret for “Vista Alegre”,  og kan nu holde ferie dér i de kommende årtier!

10 år senere

Netop i tirsdags den 15. september fyldte “Vista Alegre” 60 år, hvor min søn og svigerdatter var dernede med venner for at markere dagen !

Min hustru - Ulla - og jeg er nu faldet ro i Holte - hvor vi har boet i godt 28 år!
 

Og ja, her, hygger jeg mig med mit elektriske tog, der er fuldt digitaliseret ...

Bedste hilsner til alle
Otto