Prinsessens mand på jobjagt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/03/2013 - 11:08
Kendte & kongelige
Efter mange år i sus og dus kniber det nu med at forsørge Prinsesse Cristinas familie.
Efter mange år i sus og dus kniber det nu med at forsørge Prinsesse Cristinas familie.
Iñaki Urdangarin advokat, Mario Pascual Vives, bekræfter, ”at hertugen er på udkig efter fast arbejde, efter at der er opstået problemer med at betale af på luksus-villaen i det eksklusive Pedralbes-kvarter i Barcelona, hvor han bor sammen med sin kone, Prinsesse Cristina, og deres fire børn.
Udtalelsen faldt fredag ved indgangen til advokatens kontor. Vives afviste at besvare spørgsmål om, hvorvidt det var rigtigt, at Noos Instituttet kun donerede 1,5 procent af de 600.000 euro, der kom ind, til instituttet Sport, Kultur og Social Integration (FCDIS). Instituttet betragtes som Noos Instituttets efterfølger, efter at Urdangarín i 2006 blev bedt om at forlade sine bestyrelsesposter.
- Det kender jeg ikke noget til, sagde advokaten.
Slunken bankkonto
Mario Pascual Vives ville heller ikke bekræfte rygter om, at hertugen nu ”kun” har 80.000 euro på sin bankkonto.
- Måske lidt mindre, sagde advokaten undvigende.
Alene afdraget på familiens bolig i Pedralbes menes at koste 25.000 euro om måneden. Vives ville ikke kommentere på nyheden om, at kongehuset har slettet links og filer på sin officielle hjemmeside, der henviser til prinsessens mand. Zarzuela-slottets webadministration har markeret alle link og filer, der henviser til Urdangarin, med ”disallow”.
Kan måske også interessere dig
Pave Leo XIV udløser økonomisk boom i Spanien
Pavebesøget koster 25 millioner men indbringer det seksdobbelte.
Demografisk chok: Sådan ser den spanske befolkning ud om 50 år
Spanien i 2076: Fire ud af ti vil være født i udlandet.
Oplevelses-artikler for alle …
Få en smagsprøve på fire af de i alt 767 oplevelses-artikler, der ligger klar til dig i vores arkiv.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















