Retssag mod Marbella-komplot
Skrevet af Pia Bruun, fre, 01/10/2010 - 11:28
Penge & Forbrug
Dommerkontoret i Marbella har besluttet at indlede en retssag mod sangerinden Isabel Pantoja, hendes ekskæreste, Marbellas forhenværende borgmest...
Dommerkontoret i Marbella har besluttet at indlede en retssag mod sangerinden Isabel Pantoja, hendes ekskæreste, Marbellas forhenværende borgmester Julián Muñoz, og hans ekshustru Mayte Zaldívar samt syv andre. De er alle sigtet i den såkaldte Malaya-sag.
Dommeren har samtidigt krævet en kaution på 3,6 millioner euro for at Isabel Pantoja kan forblive på fri fod, mens Julián Muñoz skal betale 7.4 millioner og hans ekshustru 2,6 mio.
Der er endnu ikke afsat nogen dato for retsmødet, og der er heller ingen oplysninger om, hvad anklagerne præcis består af.
Anklageren har tidligere krævet Isabel Pantoja idømt tre og et halvt års fængsel for sin medvirken til hvidvaskning af sorte penge. Anklageren mener at have beviser for, at Pantoja har haft en ulovlig indtægt på mindst 1,8 millioner euro i den tid, hun var kæreste med Marbellas eksborgmester.
Den nu 64-årige Julian Muñoz var borgmester i Marbella fra 2002 til 2003. Han blev sammen med en stor del af den daværende kommunalbestyrelse anholdt i 2006 i forbindelse med afsløringen af den såkaldte Malaya-sag.
Muñoz blev løsladt for to år siden efter at have afsonet 27 måneders fængsel i en sag om ulovlige byggetilladelser.
Der venter mindst 60 retssager mod den forhenværende borgmester.
Kan måske også interessere dig
Slut med ventetid og gebyrer: Nu kommer det europæiske svar på MobilePay og Bizum
En ny EU-forordning tvinger bankerne til at gøre øjeblikkelige overførsler gratis og tilgængelige for alle.
Dommer i DANA-sagen anmoder Valencias højesteret om at efterforske Carlos Mazón
Den tidligere præsident for Generalitat har fortsat parlamentarisk immunitet, som medlem af parlamentet i Valencia .
Rigtig go’e grunde til at besøge Madrid i efteråret
Den smukke hovedstad er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















