Ryanair: Glem det!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/08/2012 - 11:35
Turisme
- Glem al snak om at inddrage vores flyvetilladelser i Spanien. Det siger Ryanairs ubestridte boss, Michael O'Leary, til oplysningerne om, a...
- Glem al snak om at inddrage vores flyvetilladelser i Spanien. Det siger Ryanairs ubestridte boss, Michael O'Leary, til oplysningerne om, at den spanske regering og udviklingsministeriet overvejer at inddrage selskabets flyvetilladelse.
Sagen kommer efter anklager om, at Ryanairs sparepolitik sidste måned førte til tre nødlandinger i lufthavnen i Valencia.
- Men den spanske regering kan ikke trække en flyvetilladelse tilbage, som er udstedt af det irske luftfartsvæsen, siger O'Leary, som understreger at de spanske myndigheder kan indlede en undersøgelse, men det er kun de irske autoriteter, der kan sanktionere.
O'Leary afviser kritikken fra de spanske luftfartsmyndigheder, der hævder, at Ryanairs fly kun havde brændstof nok til en halv times ekstra flyvning, og at det sætter flysikkerheden på spil.
- Vores fly ankom til Madrid med brændstof til ekstra 90 eller 99 minutters flyvning. Og da vi blev omdirigeret til Valencia, var der endnu 30 minutters flyvetid tilbage, siger han.
Den spanske udviklingsminister, Ana Pastor, har ikke ønsket at kommentere sagen. Hun siger til elmundo.es, at hun vil afvente luftfartsmyndighedernes rapport, før hun udtaler sig.
Kan måske også interessere dig
Fra ferieparadis til bristepunkt
Folkeprotest på Mallorca: Borgerne kræver stop for masseturisme og skyhøje huslejer.
O'Leary i frontalangreb og kalder transportminister for ″dum″
Krig på ord: Ryanair raser over ministerens påstande om flymangel.
Kunstvandring i Madrids uforlignelige kulturlandskab
Et ordentligt skud kultur uden alt for mange meter i fødderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















