Lavpris forfulgt af uheld
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/09/2012 - 10:40
Turisme
Det irske lavprisflyselskab Ryanair er forfulgt af uheld. I løbet af bare én uge har selskabet været involveret i fem uheldige episoder i Spa...
Det irske lavprisflyselskab Ryanair er forfulgt af uheld. I løbet af bare én uge har selskabet været involveret i fem uheldige episoder i Spanien.
Insekster og iltmasker
Den 2. september opstod der under en en flyvning fra Valencia et kraftigt fald i trykket i kabinen, hvorunder rejsende blev pålagt at tage iltmasker på. Mange klagede over svimmelhed og hovedpine, og efter at have kredset omkring i lav højde i nogle minutter besluttede piloten at vende tilbage til lufthavnen i Manises.
Det blev til den fjerde sikkerhedslanding i Valencia i løbet af denne sommer.
Og som om det ikke var nok, var den gal igen bare to dage senere. Den 4. september måtte et Ryanairfly anmode om en ”hastelanding” på Lanzarote, fordi flyet var ved at løbe tør for brændstof. Situationen opstod efter tre tidligere lignende tilfælde i juli.
Under en anden flyvning fra Ciampino Lufthavnen i Rom måtte passagererne til behandling for insektstik. Det er endnu uvist om insekterne selv kom ind i maskinen, eller om de blev medbragt af en af de rejsende.
Et fly til lufthavnen i Bergamo i Italien måtte nødlande, efter at der havde været problemer med en af flyets motorer.
Men dråben, der fik bægeret til at flyde over, er kun et par dage gammel.
Passiv besætning i røg
Den 7. september måtte et Ryanairfly FR 2011 fra Madrid på vej mod Gran Canaria vende tilbage til lufthavnen i Madrid, da der pludselig opstod en kraftig røglugt.
- Efter 40 minutters flyvning begyndte det at lugte brændt, og vi fik pludselig at vide, at vi måtte vende tilbage til Madrid, siger en af passagererne til abc.es.
Piloten besluttede at anmode om en nødlanding i Barajas. 20 personer måtte til behandling, hvoraf to blev kørt til hospitalet Ramón y Cajal.
Passagererne klagede over, at iltmaskerne i maskinen ikke virkede, og at der ikke blev givet nogen forklaring på noget. Flere oplevede desuden, at de pludselig blødte ud af ørerne. Det er ofte tegn på forkert tryk i kabinen.
- Besætningen stod i 15 minutter uden at sige noget i en situation, som var helt kaotisk, siger en af passagererne.
Kan måske også interessere dig
Få tid til nyt pas på Tenerife
Hvis du skal have fornyet dit pas, så bestil tid lige nu.
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Spaniens sagnomspundne slotte
WEEKEND: Spanske slotte oser af historie og eventyr. Vi tager et kig på nogle af de fineste.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















