Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rygelov tvangslukker barer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/02/2011 - 12:02

Penge & Forbrug


Det er ikke lavsæson, der er årsag til, at et stort antal barer på Mallorca har været nødt til at dreje nøglen om.

Det er ikke lavsæson, der er årsag til, at et stort antal barer på Mallorca har været nødt til at dreje nøglen om.

 

Formand for den lokale restaurationsforening Pimem på Balearerne, Juan Cabrera, er klar i spyttet: den nye rygelov har tvunget mange barejere helt i knæ. Rygeforbuddet har i bedste fald ført til en nedgang i omsætningen på 25 procent, mens andre har været nødt til at lukke helt ned.

 

- Når der hænger et skilt med lukket på døren til baren, så er det ikke på grund af ombygning eller lavsæson. Rygeforbuddet har taget resten af overskuddet, siger Juan Cabrera.

 

Mens barerne tidligere solgte mellem 20 og 25 kg. kaffe om dagen, så der forbruget i dag styrtdykket til 10. Mange kunder springer simpelthen kaffen eller desserten over, fordi de ikke kan tænde en cigaret efter middagen, siger foreningens formand, der er blot en af rygelovens mange kritikere.

 

Smutveje udforskes

Rygeloven har samtidig sat gang i kreativiteten blandt barejerne på øen, der er helt afhængig af indtægterne fra turismen. En bar i Manacor har for eksempel åbnet en ryger-klub i et lokale lige ved siden af baren, og lokalet er forbundet med baren via en roterende bar-disk. Det betyder, at klubbens medlemmer kan bestille mad og drikke, uden at de reelt er i kontakt med barens personale og kunder. Og så bryder man ikke nogen love. Baren hører til blandt de få, som har oplevet stigning i indtægten siden 2. januar.

 

Andre steder på den eftertragtede ferie-ø er der gang i lignende tiltag. En barejer i Calle Aragón i hovedstaden La Palma ventes inden længe at åbne et lokale for rygere, som vil kunne spise og drikke i et aflukket, tilstødende lokale.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.