Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sagsøger kontroversiel energipolitik

Skrevet af , ons, 19/02/2014 - 11:36

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Krisen gør, at der bliver kigget efter i sømmene for at finde steder at spare. Nu er turen kommet til miljøvenlig energi. Spanien vil pille v...

Krisen gør, at der bliver kigget efter i sømmene for at finde steder at spare. Nu er turen kommet til miljøvenlig energi. Spanien vil pille ved støtten til solenergi, og derfor har de fået et sagsanlæg på halsen.

 

Man kan ikke bare beskatte solen som man vil. Emiratet Abu Dhabi sagsøger nu Spaniens regering for sin beslutning om at nedsætte støtten til termisk solenergi, STE, som en del af den fremtidige statsstøtte til vedvarende energikilder.

 

Dette er en af de mange klager, der er kommet fra udenlandske investorer, der siger, at nedskæringerne i støtten til solenergi udgør en juridisk usikkerhed.

 

Fem sager

Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister, ISDIC, baseret i Washington, kører nu fem sager mod Spanien, hvor de fire drejer sig om vedvarende energi.

 

I oktober 2011 indviede Kong Juan Carlos og Sheikh Mohammed bin Zayed Al Nahyan, der er Abu Dhabis kronprins, det nye Gemasolar STE anlæg i Fuentes de Andalucía i Sevilla-provinsen. Begivenheden blev overværet af flere medlemmer af Abu Dhabis kongelige familie og ministre fra begge lande.

 

Anlægget har kapacitet til at forsyne 27.500 boliger med el. De samlede investeringer i dette og to andre nærliggende anlæg runder en milliard euro.

 

Vinden er det næste offer

14 producenter af vedvarende energi har klaget over, at den spanske regering uretmæssigt har ændret på reglerne for støtte. Højesteret fastslog dog i januar, at nedskæringerne ikke har tilsidesat retssikkerheden for investering.

 

Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy, forbereder også en nedsættelse af støtten til vindmølleparker.

 

Regeringen anslår, at reformerne vil spare statskassen for 1,75 milliarder euro.

 

Socialisterne startede

Under det tidligere system blev der fra 1998 til 2013 ydet støtte på omkring 50 milliarder euro.

 

Det gav en stigning i finansieringen af solcelleanlæg i perioden 2005 til 2013 på 800 procent.

 

Nedskæringerne begyndte under den tidligere socialistiske regering.  De forsøgte at begrænse det stigende antal solcelleanlæg bygget i Spanien på grund af de høje præmier til solcelleteknologi.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.