Sprogskoler driller OL-borgmester
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 17/09/2013 - 11:00
Samfund og Politik
Madrids konservative borgmester gjorde sig ret så uheldigt bemærket, da hun på sit elendige engelsk holdt tale til den Olympiske Komites for ...
Madrids konservative borgmester gjorde sig ret så uheldigt bemærket, da hun på sit elendige engelsk holdt tale til den Olympiske Komites for at sælge ideen om Madrid som værtsby ved OL i 2024.
Det lykkedes som bekendt ikke. Fjerde gang blev ikke lykkens gang, og borgmesteren afviser nu at Spanien vil gøre et nyt forsøg i 2024.
Ana Botellas tale har alligevel haft en vis effekt. Hun har fået enorm opmærksomhed på nettet, og er nu også blevet en del af markedsføringen for spanske sprogskoler.
Med sin umiskendelige spanske accent og nogle besynderlige sproglige vendinger er borgmesterens tale blevet modtaget med kyshånd af flere sprogskoler.
"Undgå at blive latterliggjort"
De har fundet på kreative slogans, der skal demonstrere, hvorfor det er vigtigt at lære ordentligt engelsk.
En af plakaterne bærer overskriften ”Blanco y Botella”, som refererer til borgmester Botella og præsidenten for den spanske Olympiske Komite. Det kan dog også oversættes til ”Blank og i en flaske”.
Undertitlen på plakaten er ”Officielle sprogskoler: Så du kan kommunikere, sælge dit produkt og undgå at blive latterliggjort”
Den berømte café con leche
Men også flere andre spanske erhvervsfolk har været hurtigt på banen til at gribe Ana Botella bemærkning om, at der er intet som en afslappende kop kaffe på Madrids kendeste torv: ”A relaxing cup cafe con leche på Plaza Mayor”
Der er trykt t-shirs med det nye slogan og lavet store te-krus med Olympiadens fem ringe og den spanske borgmesters ”afslappede” bemærkning.
Kan måske også interessere dig
Spanierne råber vagt i gevær: Misinformation er en direkte trussel mod demokratiet
Digitale løgne og manipulerede sandheder er ikke længere bare et irritationsmoment i hverdagen.
Derfor kan spanske politikere - helt ustraffet - opføre sig som gadedrenge og rejekællinger
Partidiktaturerne bag det spanske “demokrati” er de perfekte rustninger …
Spanien Rundt med Kate & Peter (16)
Velkommen til sidste del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra Berdun og hjem.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















