Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skræk-landinger i orkanen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/04/2012 - 10:46

Vejr og natur


Orkanen Petra fik i går fly til at slingre rundt som papirfly og træer til at knække som tændstikker. Med 140 km/t hærgede uvejret gennem N...

Orkanen Petra fik i går fly til at slingre rundt som papirfly og træer til at knække som tændstikker. Med 140 km/t hærgede uvejret gennem Nordspanien og medførte massive skader. Ingen mennesker kom dog noget til.

 

Se vilde videoer længere nede i artiklen

 

I flere nordspanske lufthavne måtte flytrafikken omdirigeres. Flypassagerer i Bilbao og Santander fik sig en grim rystetur, da piloterne med voldsomt besvær forsøgte at lande – nogle måtte ganske enkelt give op, da det var umuligt at sætte flyet ned det rigtige sted på landingsbanen. Flere fly blev omdirigeret til Vitoria og Biarritz, men der er ingen meldinger om uheld eller skader, så de rejsende slap med skrækken og lettere knubs.

 

I Satander har brandmyndighederne været på udrykning adskillige gange i de seneste dage, da elmaster er knækket og andet er væltet omkuld i det vilde vejr.

 

Civilforsvaret anbefaler, at man sikrer døre og vinduer, og myndighederne advarer fortsat mod at være i nærheden af træer og bygninger under opførelse samt kraner og andet, der kan rive sig løs. Der meldes også fortsat om meget høje bølger, så man skal heller ikke vove sig ud på molerne.

 

Petra stammer fra de Britiske Øer. I Galicien blev der målt vindstød på 140 km/t og fiskerflåden lå i går helt stille. Der blev målt bølger på op til syv meter.

 

27 provinser i den nordlige del af landet har været i forhøjet beredskab, og det forventes, at Petra fortsat har nogle aggressioner, hun skal af med i dag, men i løbet af fredagen skulle hun begynde at slappe lidt mere af.

 

Orkanen med betegnelsen ”cyclogenesis” er et ret sjældent fænomen. Den opstår, når to luftmasser, en kold og en varm, rammer hinanden og kan udvikle sig til en cyklon.

 

Se videoer


El peligro de aterrizar con mucho viento por Globovision

 

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.