Smuglede hash blandt svin fra Spanien til Danmark
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 03/06/2024 - 07:00
Krimi
Endnu en fængselsdom i stor narkosag.
42-årig mand er idømt fængsel for sin rolle ved indsmuglingen af 1.030 kilo hash, der var gemt i en grisetransport, fra Spanien til Danmark.
Den 42-årige mand fra Odense-egnen er ved en tilståelsessag ved Retten i Roskilde idømt seks års fængsel for sin rolle i hashsmuglingen fra Spanien. Sagen er kørt af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), og i samme sag blev to mænd idømt 12 års fængsel i februar. Læs mere HER.
Manden, der kørte grisetransporten fra Spanien til Danmark, er tidligere idømt fire års fængsel.
Den netop dømte 42-årige har erkendt, at han ad tre omgange i perioden fra oktober til november 2020 sammen med flere medgerningsmænd organiserede transporten af de mange kilo hash fra Málaga til Danmark. Hashen blev transporteret til Danmark i en grisetransport og leveret til adresser flere steder i de danske.
Den 42-årige blev også dømt for besiddelse af to pistoler med tilhørende ammunition og besiddelse af knap 1.200 gram hash.
- Jeg er tilfreds med dommen, der er et resultat af dygtigt efterforskningsarbejde i samspil med et godt internationalt politisamarbejde. Dommen viser endnu en gang, at indsmugling af hash og besiddelse af skydevåben straffes ganske hårdt, siger anklager hos NSK Mathias Vestergaard.
Kan måske også interessere dig
Otte smuglere i nettet
Slaget ved Huelvas kyst: Fire motorer kunne ikke redde otte mand med 76 baller hash.
Spanien i denne uge
Overblik kultur og underholdning, politik og erhverv samt mærkedage.
Alpujarra de la Sierra med historiske rødder
Introduktion af den lille kommune, der er beliggende i Granada Provinsen i det sydøstlige Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















