Snagede i millioner af opkald
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/10/2013 - 12:19

Samfund og Politik
USA har snaget i mere end 60 millioner spanske mobilopkald og tekstbeskeder mellem almindelige borgere i Spanien. Det er kommet frem i forbindel...
USA har snaget i mere end 60 millioner spanske mobilopkald og tekstbeskeder mellem almindelige borgere i Spanien. Det er kommet frem i forbindelse med afsløringen af USA's spionage af politikere og borgere i flere EU-lande.
Oplysningerne stammer fra den tidligere CIA-analytiker og ”whistleblower” Edward Snowden i den britiske avis The Guardian.
Ifølge beskyldningerne, der er blevet afvist af NSA, er der både identitet og telefonnumre på afsender og modtager, der eroplysninger om tidspunktet samt om, hvor parterne har befundet sig.
Helt uacceptabel
Spaniens konservative premierminister Mariano Rajoy har tilsyneladende bevidst forsøgt at neddysse sagens omfang for ikke at skade forholdet mellem de to lande. EU-embedsmænd mener dog, at udspioneringen af civile borgere er meget alvorlig og "helt uacceptabel".
Statssekretær for EU-anliggender, Iñigo Méndez de Vigo, skal – stedet for udenrigsminister Margallo - nu mødes med USA's ambassadør i Spanien, James Costos, for at drøfte sagen.
Amerikanske myndigheder kæmper for at nedtone skandalen, og landets største aviser, The Washington Post og New York Times, har i dag ikke nævnt et ord om den påståede spionage.
Det menes, at NSA har aflyttet opkald foretaget af og modtaget af lederne i 35 lande.
Kan måske også interessere dig
Regeringens anti-strømafbrydelsesdekret - ‘antiapagón’ - fik ikke flertal
En sand skandale, at Kongressens partier i den sidste plenarforsamling inden sommerferien ikke kunne blive enige om de nødvendige tiltag for at sikre befolkningen mod nye strømafbrydelser.
Lad os tage til Antarktis, sprængfarlig strandskat, arm- og lydløse vindmøller og ‘To Open Eyes’
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Nyt gastronomisk ikon
WEEKEND: Madrid har fået noget nyt at lokke madglade folk med. Galería Canalejas' Food Hall er både smuk og fyldt med store gastronomiske oplevelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.