Solstråle fra supermarked
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/01/2014 - 09:54
Penge & Forbrug
Mercadona, en af Spaniens største og mest succesrige supermarkedskæder, forkæler nu deres ansatte i hidtil uhørt grad.
Mercadona, en af Spaniens største og mest succesrige supermarkedskæder, forkæler nu deres ansatte i hidtil uhørt grad.
Kæden vil betale alle sine medarbejdere en løn på mindst 1.260 euro om måneden, fremgår det af en ny overenskomst mellem ledelsen og medarbejderne. Det er mere end dobbelt så meget som den spanske mindsteløn på 645 euro.
Supermarkedsgiganten, der ledes af valencianske Juan Roig, garanterer en progressiv årlig lønstigning fra 0,4 procent i 2014, til 0,8 procent i 2018 – uafhængig af inflationsudviklingen.
Ifølge en femårig aftale, skal der skabes 1.000 nye arbejdspladser, og alle nye medarbejdere skal starte med samme grundløn.
Skal forbedre produktivitet
Mercadonas personalechef, Francisco Aparicio, siger at aftalen ”bestræber sig på at forbedre produktiviteten og sikre investeringer i innovation, service og effektivitet, for at sikre en bæredygtig vækst".
Virksomheden ønsker at øge sin nuværende arbejdsstyrke på 74.000 personer med yderligere 1.000 personer i løbet af perioden mellem 2013 og 2018.
Mercadona har også indført nye personalegoder, som selskabet selv beskriver som "banebrydende foranstaltninger”. Det betyder nedsat arbejdstid for småbørnsforældre, og at barselsorlov kan forsinkes helt til barnet fylder otte år.
Kan måske også interessere dig
Black Friday er en fis i en hornlygte, så hold godt øje
Kun 30 procent af varerne falder i pris.
Vilde prisforskelle for at få bilen synet
Forbrugerorganisationen OCU minder om, at der ikke er noget krav om at få synet foretaget i samme selvstyrende region, hvor bilen er registreret.
Helt vidunderlig natur-perle midt i Sydspanien
Drømmer du om en iskold dukkert midt i sommervarmen, så læs med her.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















