Stopper turistbus med vandpistoler i Barcelona: “Turister, tag hjem!”
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/04/2025 - 07:00

Turisme
VIDEO: Hændelsen fandt sted ved la Sagrada Familia - et af turisternes foretrukne steder.
Hundredvis af mennesker deltog i en symbolsk aktion i går i Barcelona mod masseturismen. Med vandpistoler ’angreb’ de en turistbus og råbte slagord som ’Turister, tag hjem’, hvilket chokerede området ved la Sagrada Familia.
Som avisen El Nacional beretter, skete det konkret på Sardenya-gaden, et af turisternes yndlingssteder. Demonstranterne placerede sig først foran bussen, forhindrede den i at køre, og derefter begyndte de at sprøjte vand på passagererne.
Derudover dækkede de hele busfronten med et banner, hvorpå der stod: ’Sluk masseturismens ild. 15. juni – Kampdag mod masseturismen’.
Nogle af demonstranterne havde ansigtet dækket med en maske, og alle er medlemmer af forskellige organisationer og platforme fra hele Europa, der netop denne weekend var samlet i Barcelona for at deltage i og debattere i et forum om masseturismen.
Deltagerne læste også en erklæring op, hvor de fordømte problemerne forårsaget af masseturismen og krævede handling for at stoppe den. De klistrede desuden flere plakater på bussen.
Aktionen varede omkring 10 minutter, da Guardia Urbana hurtigt alarmerede Mossos d’Esquadra, der ankom til stedet og tilbageholdt samt identificerede omkring tyve af demonstranterne.
Video
Kan måske også interessere dig
4.002 ekstra betjente skal sørge for trygge ferier i de mest populære turistområder
Spanien sætter turbo på sommer-sikkerheden.
Guld i ny rekordhøjde, vigtigt forårsmøde og Kina sender nye Boeing-fly tilbage til USA
Kort og godt om lidt af hvert.
Motorcykeltur til Rías Baixas (V)
WEEKEND: Carmen og Jesús afslutter i dag deres skønne tur i Galicien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.