Strejker til jul
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/10/2013 - 10:15
Fly & trafik
De spanske statsbaner RENFE har varslet 11 dages strejker og tre heldagslukninger i protest mod regeringens nedskæringsplaner.
De spanske statsbaner RENFE har varslet 11 dages strejker og tre heldagslukninger i protest mod regeringens nedskæringsplaner.
RENFE står over for omfattende privatisering og skal deles op i fire forskellige virksomheder, og jernbanernes driftsselskab ADIF vil blive opdelt i to. Der vil ske løntilpasninger, og mange risikerer at miste deres job.
Personalet har derfor varslet demonstrationer og en protestmarch den 23. november mellem Chamartín-stationen og Ministeriet for Offentlige Arbejder i Madrid. Der vil blive opretholdt en minimumsdrift i perioden mellem den 28. og 31. oktober, og derfor vil kun mellem 25 og 50 procent af afgangene blive aflyst eller berørt.
Problemer i myldretiden
Bortset fra fredag den 1. november, der er den nationale helligdag Alle Helgenes Dag, vil arbejdsnedlæggelserne påvirke trafikken i myldretiden hver fredag og mandag i november.
I dag mandag og den kommende uge vil mellem halvdelen og en fjerdedel af alle togafgange være aflyst mellem klokken syv og ti, mellem 15 og 17 og igen fra klokken 23 til 01 tirsdag morgen.
Der vil være end 24-timers strejke torsdag den 5. december og fredag den 20. december, hvilket dels rammer helligdagsweekenden i begyndelsen af december og trafikken op til jul.
Rejsende med tog bør derfor tjekke deres afgange i forvejen.
Kan måske også interessere dig
Flypris Indekset: Spanien - Danmark
Her kan du se, hvorledes flypriserne har udviklet sig fremadrettet.
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du links til alle ugens nyheder.
Følelsesfuld flamenco-fest i den spanske hovedstad
VIDEO: I dag skydes mange dages folkefest i gang.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















