Sværere at få kontanthjælp
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 16/04/2013 - 08:50

Samfund og Politik
Jobsøgende, der ikke længere har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, skal hver måned fremvise mindst ni jobansøgninger, hvis de vil gør...
Jobsøgende, der ikke længere har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, skal hver måned fremvise mindst ni jobansøgninger, hvis de vil gøre sig håb om den månedlige ydelse på godt 450 euro.
De ni jobansøgninger skal være stemplet af de virksomheder, hvor ansøgeren har afleveret sit CV. Derudover skal de også kunne fremvise en liste med navne og telefonnumre på de virksomheder, de har kontaktet for job samt link til jobsøgningshjemmesider.
Ansøgningerne skal afleveres til jobcenteret eller arbejdsløshedskontoret, INEM, senest 30 dage inden ydelsen starter.
Kontanthjælpen er for øjeblikket på 85 procent af mindstelønnen svarende til 452,63 euro om måneden.
Kravet om de ni stemplede jobansøgninger er altså obligatorisk, og jobsøgeren er selv forpligtet til at besøge virksomheder og få godkendt ansøgningen. Det er ikke nok at sende en mail, som langt de fleste ellers gør, hvis man vil gøre sig håb om kontanthjælpen.
Det nye krav betyder også, at virksomheder, der modtager mange ansøgninger, er ved at drukne i administrationsarbejde.
Kan måske også interessere dig
Regeringen styrker våbenembargoen over for Israel
Muligheden for at vende tilbage i exceptionelle situationer eksisterer.
″Mit land har strategisk tålmodighed, men vi ved aldrig, hvornår den kan fordampe″
Interview med Anton Cherepov, Ruslands førstekonsul i Spanien: ″Den europæiske militarisering kan føre os til et direkte sammenstød med EU″.
Vil du med en tur til månen?
Imponerende ørkenlandskab 70 kilometer fra Pyrenæerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.