Turister snydt med huse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/03/2011 - 11:40
Penge & Forbrug
Tro ikke på alt hvad du hører, og da slet ikke, når det gælder ejendomshandel på Costa del Sol.
Tro ikke på alt hvad du hører, og da slet ikke, når det gælder ejendomshandel på Costa del Sol.
En 50-årig spanier er blevet sigtet af politiet i Torrox for at have snydt med salg af pre-fabrikerede træhuse. To tyske statsborgere har anmeldt manden for kontraktbrud.
Sælgeren havde nemlig forsikret, at det slet ikke var nødvendigt med kommunens tilladelse til at sætte husene op, og derved blev det. Det tyske par flyttede ind i huset i 2008 og modtog kort efter en henvendelse fra kommunen: husene var ulovligt opført.
Solgt men ingen erstatning
Tyskerne kontaktede på ny sælgeren, som lovede at tage huset tilbage og sætte det til salg. Hvis ikke det var solgt i løbet af et år, ville han betale en erstatning på 25.000 euro. Træhuset havde oprindeligt kostet det tyske par 38.000 euro. Da der var gået et år havde tyskerne endnu ikke hørt noget fra sælgeren – på trods af, at huset var blevet solgt. Da de forsøgte at kontakte manden, var firmaet lukket og sælgeren forsvundet.
Det lykkedes dog politiet at opspore den lidt for kreative sælger, som nu er sigtet for svindel.
Kan måske også interessere dig
IMF forbedrer vækstprognosen for Spanien med 0,4 procentpoint til 2,9 procent i år
IMF anslår, at Spanien bliver den økonomi, der vokser mest blandt de avancerede økonomier, foran USA og eurozonen.
Eliminerer 20 droner i minuttet for prisen på en kop kaffe (i Spanien!)
VIDEO: Rart at vide, nogen kan finde ud af det …
Verdens ældste og mest berømte flamenco restaurant
Tag med til et sted, hvor flamincoen er i verdensklasse, og restauranten er helt i top.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















