Ugen der gik: til salg – men hvornår?

PrintPrint Share this
Både sælgere og købere er i vildrede...

Boligeksperter fra den spanske centralbank, Banco España, kom med deres prognose for udviklingen på ejendomsmarkedet i Spanien. Og det er et emne, der om noget interesserer danskere, der enten skal sælge eller købe – eller blot holde sig a'jour med udviklingen.

 

I torsdags sad jeg med to ejendomsmæglere, der har mange års erfaring på Costa del Sol og som arbejder meget seriøst. De frygtede, at vi skulle frem til 2015, inden markedet vendte.

I prognosen fra centralbankens eksperter skønnes det, at vi skal frem til 2013, inden markedet vil bedres. De siger også, at vi i 2012 vil opleve et yderligere prisfald på omkring 10 procent på nationalt plan.

Klik her for at læse artiklen: Ny prognose for boligpriserne

 

Selvfølgelig er prognosen på kort sigt ikke en god nyhed for de mange mennesker, der gerne vil sælge snarest muligt.

Men på den anden side synes jeg – midt i krisen – at det er en ganske god nyhed, når 'eksperterne' ser en kortere negativ horisont end ejendomsmæglerne, der kan være kendt for ofte at være ret optimistiske.

 

Torsdag aften var jeg på besøg hos en kvinde, der nu sidder alene i en meget stor villa. Egentlig overvejer hun at sælge, men det store prisdyk afholder hende fra det. For selvom centralbankens eksperter taler om fald på mindst 20 procent, er det i mange tilfælde helt oppe omkring 50 procent på Costa del Sol.

Hvad er rådet til denne kvinde og andre i lignende situation? Ingen tør nok give det. For selvom markedet skulle blive bedre i 2013, hvor lang tid går der så, inden ejendommene kommer i nærheden af de 'gamle' priser? Altså som de var, da markedet var på det højeste.

Horisonten kan godt være en hel del år efter 2013.

 

Mange sidder i denne salgsknibe og vil gerne en forandring. Yngre sidder måske i en mindre bolig og vil gerne have en større, og min kvindelige bekendte sidder i et stort hus og vil gerne have en mindre bolig.

 

Spanien i Dag har her på siden lavet et Bytte Bolig-system, hvor man gratis kan annoncere det, man ønsker at købe, og den bolig man gerne vil sælge. Vi kan ikke garantere for succes, men da det er gratis, er det vel forsøget værd.

 

Klik her for at læse nærmere og skrive din annonce


Er du boligkøber, har du ifølge boligeksperterne fra centralbanken gyldne tider til og med næste år, og alle vil jo helst købe, når priserne er i den absolutte bund.

Problemet med det er dog, at man ikke ved, hvornår bunden er nået, før det begynder at gå opad igen. Og så er det jo allerede for sent! Det handler om at bruge sin mavefornemmelse, når man ser et tilbud på en ejendom, som man er begejstret for. Måske er man heldig allerede nu at kunne købe den til en pris, der ligger under de 10 procent, som eksperterne siger, den vil falde til næste år.

 

En af de ejendomsmæglere, som jeg sad med torsdag, annoncerer i øjeblikket en Penthouse-lejlighed med udsigt til Middelhavet hos os. Den er netop blevet nedsat til en pris, der meget vel kan ligge betydeligt under priserne til næste år.

 

Klik her for at få oplysningerne om den


Leder du efter bolig, kan du også se annoncerne under Bytte Bolig-sektionen. De fleste annoncører vil også gerne sælge i ren handel, uden der indgår en bytteaftale med en anden bolig.

 

Klik her for at se annoncerne
 

Teamet bag Radio Solymar & Spanien i Dag ønsker jer en god weekend

 

Torben Wilkenschildt

 

NB: I morgen tidlig modtager I en artikel om Jimena de la Frontera, som er et spændende udflugtsmål i Sydspanien
 

Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Kære Torben
jeg er stort set enig i at ejendomsmarked med priser der ikke falder, og først vil vende i 2013/15, med mit kendskab til solkysten gennem 40 år har jeg holdt øje med priserne ........ det har ligesom i andre lande været op og nedture.
Prisstigningerne i starten af 2002... og frem til 2006/7 var hen vejret ... det skete på baggrund af at europæerne kunne sælge til høje priser i deres respektive lande og så var det sådan set ligegyldigt hvar det kostede i eks. på solkysten, dett er set før, gid alle kunne se det lære af det men sådan er ejendomsmarked ikke skruet sammen.

Mange hilsner

Preben

Kære Preben
Tak for din kommentar! Du har nemlig fuldstændig ret i, at prisudviklingen på Costa del Sol hænger nøje sammen med prisudviklingen i de lande, som køberne kommer fra. Og det ser jo ikke for godt ud lige nu.
Ser vi eksempelvis på Danmark, så er det ikke længe siden, at 'eksperter' spåede, at man skulle glemme alt om boligmarkedet som investeringsobjekt i mange år frem.
For prisudviklingen i Danmark – og mange andre lande – var, som du skriver om Costa del Sol – også helt hen i vejret.
Mange hilsner
Torben

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software