Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere ustadigt og faldende temperaturer

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/05/2024 - 07:00

Vejr og natur

Ny front giver lidt ballade.

Varsler om kraftig eller vedvarende regn i Pyrenæerne og de omkringliggende områder og det samme i begyndelsen af dagen i La Rioja og Navarra og i det østlige Cantabrien og Castellón om eftermiddagen. 

Der varsles kraftige temperaturfald på det meste af halvøen. 

Der advares også om periodevis kraftig vind med meget kraftige vindstød på De Kanariske Øer, ved Alborán og de nordlige kyster af Galicien og områder ved Det Cantabriske Hav.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En front vil fortsætte med at bevæge sig over halvøen, og det påvirker den nordøstlige del med overskyet himmel og nedbør, lejlighedsvis ledsaget af tordenvejr, som kan blive kraftig eller vedvarende i Pyrenæerne og de omkringliggende områder. Det er heller ikke udelukket i de tidlige timer i La Rioja og Navarra, men det vil have en tendens til at aftage fra vest til øst. 

Efter passagen forventes den ustabile vejrsituation at fortsætte på den nordlige halvdel med rigeligt med skydække, hvilket giver byger i Galicien, som vil brede sig til andre dele af den nordlige tredjedel. 

Der kan forekomme lejlighedsvise tordenbyger, og kraftige byger kan ikke udelukkes i det østlige Cantabrien, Castellón-bjergene og de omkringliggende områder. 

På den sydlige del af halvøen vil der være letskyet til klart dog med lavthængende skyer i perioder om morgenen og nogle lavthængende skyer om eftermiddagen i bjergene. 

Overskyet i perioder på Balearerne med mulighed for let nedbør i de nordlige dele. 

Skyet himmel over de nordlige dele af De Kanariske Øer med mulighed for lejlighedsvise lette byger. Letskyet til klart i syd. 

Temperaturerne vil falde over hele linjen og markant på halvøen - især i indlandsområderne, undtagen på den helt østlige og sydøstlige del, hvor de vil stige, og vi kan overstige 30 grader. Generelt sker der kun få ændringer på øerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel, bortset fra lavthængende skyer i perioder om morgenen i de indre egne. Minimumstemperaturerne er uændrede eller stigende ved kysten og faldende inde i landet, mens maksimumstemperaturerne er faldende undtagen ved østkysten, hvor de forbliver uændrede. Dermed lander vi på 22 til 28 grader og 12 til 20 i nat.

Gran Canaria

I nord og nordøst skyet himmel med sandsynlighed for lette og lejlighedsvise byger og opklaring om eftermiddagen. På resten klar himmel med højtliggende skyer i perioder. Temperaturer med små ændringer på 19 til 23 grader.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart. Stigende temperaturer på 26 til 33 grader og 14 til 17 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.