Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fortsat godt lunt i stort set hele landet, hvor mere end 115.000 hektar skov er brændt ned

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 15/08/2025 - 09:24

Vejr og natur

Temperaturer når op til 40 grader. Få oversigten over aktive brande lige nu.

Perioden med ekstrem varme fortsætter på store dele af Den Iberiske Halvø, De Baleariske Øer og De Kanariske Øer.

  • Meget høje temperaturer på det meste af Den Iberiske Halvø samt i områder på De Baleariske Øer og De Kanariske Øer. 
  • Betydelige stigninger i dagstemperaturerne ved Det Cantabriske Hav, mens der forventes lokalt markante fald i temperaturerne ved den galiciske kyst

Heden har fået Aemet til at udsende et særligt varsel, og det er nu blevet forlænget yderligere, så det som minimum gælder til og med mandag. Det vil altså sige, at hedebølgen har varet fra den 3. til den 18. august, hvilket er ualmindeligt længe. Sundhedsministeriet har sat flere steder i rød alarm. Klik HER for at se de varmeste områder.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Fredag forventes klart og flot vejr. Kun lavthængende skyer forventes omkring Det Cantabriske Hav og det nordlige Galicien med svag støvregn og tågebanker til søs og i kystområder. 

Om eftermiddagen udvikles det letskyet himmel over indlandsområderne, og der kan ikke udelukkes enkelte byger og lokalt tordenvejr i bjergområderne på den nordlige halvdel. 

Klart vejr på De Baleariske Øer og letskyet i den nordlige del af De Kanariske Øer med enkelte lokale byger i de bjergrige områder.

Varsel om let calima på De Kanariske Øer.

Dagstemperaturerne stiger på den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø, især markant ved Det Cantabriske Hav. Derimod forventes fald i det vestlige Galicien - lokalt markant ved den atlantiske kyst. I resten af landet forventes ingen ændringer. 

Temperaturerne overstiger 35 grader på det meste af Den Iberiske Halvø samt i områder på De Baleariske Øer og De Kanariske Øer, med op til 40 grader i store dele af den sydlige halvdel af den atlantiske side og muligvis også i de nordøstlige dale. 

Lette fald i nattemperaturerne på den sydlige halvdel og øgrupperne, og let stigning i resten - lokalt mere markant i Castilla y León, den øvre Ebro-dal og det sydlige Galicien. Vi kommer næppe under 20 grader på Den Iberiske Halvø, bortset fra bjergområder, det nordlige højland og de nordøstlige dale, og det er sandsynligt, at vi holder også over 25 grader ved Middelhavet og i dale på den sydlige atlantiske side.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klart himmel med uændrede temperaturer på 32 til 35 grader og 22 til 25 om natten.

Gran Canaria

Klart med perioder med mellem- til højtliggende skyer og også skyet i perioder ved kyststrækningerne i nord. Let calima, der påvirker mellem- og højtliggende områder. Temperaturer med få ændringer eller lette fald i syd og øst, mere markant om natten, så generelt 23 til 26 grader døgnet rundt. Dagstemperaturerne kan dog lokalt stadig overstiger 34 grader i syd og øst.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Ingen betydelige temperaturændringer, så den hedder 24 til 28 grader og 21 til 23 om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Brandsæson

Der er lige nu knastørt og brandvarmt rundt omkring i hele Spanien, og det er en farlig cocktail. Derfor er der også lige nu mange skovbrande rundt omkring:

Hedebølgen i august har hidtil medført 20 store brande og mere end 115.000 hektar skov er brændt ned.

Klik HER for interaktivt kort, hvor du får det store overblik og let kan søge på dit lokalområde.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.