Markante temperaturfald og kraftige byger
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 19/08/2025 - 09:23

Vejr og natur
Varmen fortsætter generelt i øst. Oversigt over antive brande i bunden af artiklen.
En lavtrykspassage bringer køligere luft til Den Iberiske Halvø, mens Middelhavsområdet og øerne fortsat sveder i heden.
- Markante temperaturfald på den sydøstlige og østlige tredjedel af Den Iberiske Halvø. Dog vil der stadig være betydeligt høje temperaturer på visse steder i halvøens Middelhavsområder, på De Baleariske Øer og De Kanariske Øer.
- Lokalt kraftige byger og tordenvejr med meget stærke vindstød i Pyrenæerne, det østlige Ibérica og nærliggende områder.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Det forventes, at et lavtryk vil passere over Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, med indstrømning af køligere atlantisk luft.
Der ventes skyet eller overskyet himmel over det nordlige Galicien og Cantábrico med svag regn - mere hyppig og vedvarende i det østlige Cantábrico - samt morgen- og aften-tågebanker.
I resten af landet vil himlen være klar eller med perioder med mellem- og højtliggende skyer.
Om eftermiddagen udvikles der også flere skyer over den nordlige og østlige tredjedel, mest udbredt i nordøst, hvor der er sandsynlighed for byger og tordenvejr i bjergene og de nærliggende områder, herunder muligvis også på De Baleariske Øer - lokalt kraftig nedbør i Pyrenæerne, det østlige Ibérica og nærliggende områder.
På De Kanariske Øer vil himlen fortrinsvis være letskyet eller klar, afbrudt af perioder med skyer i nord og muligvis også i bjergområder.
Calima-varsel for den østlige tredjedel af Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer.
Dagstemperaturerne vil falde næsten overalt, bortset fra i Cantábrico, hvor der ikke ventes ændringer. Faldet vil være markant på den sydøstlige og østlige tredjedel. Alligevel vil temperaturen overstige 35 grader i Guadalquivir, sydøstlige dale og visse steder i nordøst samt på øgrupperne.
Generelt ventes der også fald i nattemperaturerne, dog mindre markant i Cantábrico og på øgrupperne. Temperaturen vil stadig ikke falde under 20 grader på den sydøstlige tredjedel, nordøstlige dale, middelhavsområdet og på De Kanariske Øer, endda ventes den at forblive over 25 grader ved middelhavskysterne og visse steder på De Kanariske Øer.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel. Generelt faldende temperaturer, lokalt markant om dagen i indlandet, så vi lander på 32 til 38 grader og 21 til 26 om natten.
Gran Canaria
Klar himmel bortset fra i nord, hvor der ventes skyet himmel i perioder i dagens første og sidste timer. Calima, der dog er aftagende. Let faldende temperaturer, som kan være moderat i visse indlandsområder, så det hedder generelt 22 til 25 grader. Det er dog sandsynligt, at vi rammer 34 grader lokalt i mellemzoner i sydøst, syd og vest - muligvis også lokalt i Tejeda-dalen.
Alicante-provinsen
Skyet i perioder. Faldende temperaturer, hvilket vil være særligt markant om dagen, så vi slipper i dag med 33 til 36 grader og 21 til 25 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Brandsæson
Der er lige nu knastørt og brandvarmt rundt omkring i hele Spanien, og det er en farlig cocktail. Derfor er der også lige nu mange skovbrande rundt omkring:
Klik HER for interaktivt kort, hvor du får det store overblik og let kan søge på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Spaniens skjulte stjerne blandt verdens bedste strande
Én af verdens bedste strande findes i Spanien.
Spansk kvinde forsvandt i 2024, blev ″bortført″ og er nu fundet i god behold
Falsk kidnapning endte i lykkelig genforening.
Til fest med maurere og kristne med en (lidt for) spændende slutning
VIDEO: Kom med til festival med lys, hav og blændende farver.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.