Sol i kystområderne og lunere i syd
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 25/11/2025 - 09:22
Vejr og natur
Kraftig regn og sne rammer Nordspanien.
Nyt frontsystem giver regn og tordenvejr til den nordlige del af Spanien, især i Baskerlandet og Navarra, hvilket kan give store nedbørsmængder. Der forventes betydelige snefald i de vestlige Pyrenæer, mens kraftig vind rammer flere områder.
- Vedvarende nedbør med sandsynlighed for lokalt kraftige byger i det østlige områder langs Det Cantabriske Hav og det nordlige Navarra, og der kan altså blive tale om en ordentlig sjat.
- Rigeligt med sne i de vestlige Pyrenæer.
- Sandsynlighed for meget kraftige vindstød i den nedre Ebro-dal, det nordlige Castellón, nprdøst og på Ibiza. I løbet af formiddagen forventes vindstød på 100 km/t i det sydlige indland af Tarragona.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Fronten fra den foregående dag vil afslutte sin passage og give meget skyet eller overskyet himmel over størstedelen af Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer med opklaring om eftermiddagen undtagen helt i nord, højtliggende områder på den nordlige halvdel af halvøen og på øgruppen. Der forventes nedbør til den nordlige halvdel af halvøen og De Baleariske Øer og i løbet af formiddagen også på den sydlige halvdel i takt med frontens passage. Vi kan dog heller ikke udelukke en enkelt svag byge om eftermiddagen.
Nedbøren vil være vedvarende i det nordlige Galicien, det cantabriske område og de nordlige Pyrenæer, og der er sandsynlighed for lokalt kraftige byger og med torden i det østlige af området langs Det Cantabriske Hav og det nordlige Navarra.
Det vil være sne til bjergene på den nordlige halvdel i højder over 1.200-1.600 meter, som i den nordøstlige del falder til 700-1.000 meter ved dagens slutning, og der kan falde en pæn sjat i de vestlige Pyrenæer.
På De Kanariske Øer er der klart vejr på de østlige øer og perioder med skyet himmel på resten med mulighed for enkelte svage regnbyger. Calima-varsel, så i områder med regn kan det blive en mudret oplevelse.
Dagstemperaturerne er i let stigning på den sydlige halvdel og i fald i resten af landet.
Natteemperaturerne er i generelt fald undtagen i de sydlige og sydøstlige egne og nedre Guadalquivir, hvor der ventes stigninger. Tung frost i bjergområder på den nordlige halvdel og det sydøstlige af halvøen, moderat i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Overskyet himmel ledsaget af svag og moderat nedbør i løbet af den første halvdel af dagen, men senere klar eller letskyet himmel. Temperaturer med få ændringer på 13 til 21 grader og seks til 14 om natten.
Gran Canaria
Klar himmel, dog lejlighedsvise perioder med skyer på sydsiden i løbet af dagens anden halvdel. Ved dagens afslutning mere skyet i nord. Calima i relativt lavtliggende områder fra om morgenen og i middelhøjde fra slutningen af dagen. Temperaturer i let til moderat fald på 21 til 23 grader.
Alicante-provinsen
Perioder med skyet himmel fra om morgenen, men mere klart om eftermiddagen. Svag og spredt nedbør i de tidlige morgentimer kan ikke udelukkes, men det aftager om formiddagen. Natteemperaturer i let fald eller uden ændringer i kystnære områder, mens dagstemperaturerne holder niveauet, så det betyder 15 til 21 grader og seks til 13 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Droner lukkede Alicante Lufthavn, og flere fly blev omdirigeret
Efterforskning af droner fortsætter.
Nok én af årets festligste begivenheder
VIDEO: Kronprinsesse Leonor uddelte fredag Prinsessen af Asturias-priserne i 2025.
Helt vidunderlig natur-perle midt i Sydspanien
Drømmer du om en iskold dukkert midt i sommervarmen, så læs med her.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















