Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hedebølgen ligger fortsat over det meste af Den Iberiske Halvø

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 05/08/2025 - 09:24

Vejr og natur

Temperaturer over 40 grader i syd og vest.

Perioden med ekstrem varme breder sig over store dele af landet, kun afbrudt af lokale afkølinger i nord.

  • Meget høje temperaturer på størstedelen af Den Iberiske Halvø, dog med markante fald på den helt nordlige del. Det har fået Aemet til at udsende et særligt varsel, og det er nu blevet forlænget frem til søndag. Sundhedsministeriet har opgraderet flere steder til at være i rød alarm. Klik HER for at se de varmeste områder.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der vil fortsat være stabilt vejr i stort set hele landet med letskyet eller klar himmel og ingen nedbør. 

Kun i den nordlige del af Galicien og i dele af Cantabrien forventes der skyet vejr med mulighed for enkelte lette regnbyger og sandsynlighed for morgentågebanker, men efterhånden tendens til gradvist at klare mere og mere op. 

Der vil også være nogle perioder med lavthængende skyer over de nordlige dele af De Kanariske Øer og om eftermiddagen kommer der flere skyer i højlandet samt i bjergene i den centrale, nordlige og østlige del af Den Iberiske Halvø, hvilket kan give enkelte byger i de østlige Pyrenæer og Ibérica.

Varsel om let calima til den sydvestlige halvdel af Den Iberiske Halvø og de østlige af De Kanariske Øer.

Temperaturerne vil stige let til moderat i størstedelen af landet med mere markante stigninger om dagen i højereliggende områder på De Kanariske Øer og på den østlige og sydlige tredjedel af Den Iberiske Halvø samt om natten på den nordøstlige halvdel. 

Kun i den nordlige del af Galicien, omkring Cantabrien og det øvre af Ebro-dalen forventes der fald i dagstemperaturerne, som endda kan være markante. 

34 til 36 grader på størstedelen af Den Iberiske Halvø, bortset fra områder med fald, og det kan heller ikke udelukkes, at vi lokalt på øerne kommer derop. Men der ventes altså over 40 grader i store områder af den sydlige halvdel af fastlandets atlantiske side, hvilket også er muligt på visse steder i det nordlige højland, i Miño og i de nordøstlige dale. 

Nattetemperaturerne vil ikke falde under 20 til 22 grader, lokalt endda ikke under 25, ved Middelhavet, på den sydlige halvdel af den atlantiske side og i de nordøstlige dale.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klart vejr. Nattetemperaturerne er uændrede og dagtemperaturerne stigende, så vi lander på 31 til 37 grader og 20 til 24 om natten.

Gran Canaria

På den nordlige del er det skyet, men det klarer op i løbet af dagen. På resten af øen er det letskyet eller klart. Sandsynligvis let calima i højden. Temperaturerne er let stigende ved kysterne og moderat stigende i indlandsområderne. Vi rammer dermed 30 til 32 grader i store områder af syd og vest, og det kan ikke udelukkes, at der lokalt overskrides 34 grader i Tejeda og Tirajana-dalene, men ellers generelt 22 til 26 grader andre steder.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart vejr. Temperaturerne er stigende, og det endda betydeligt i indlandet og nær kysten, så det betyder 32 til 37 grader og 21 til 23 om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.