Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret 7. februar

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/02/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Temperaturerne stiger både dag og nat i stort set hele landet, hvor vi dag får vekslende skydække og ikke megen regn.

Stærk vind eller perioder med det ved Gibraltarstrædet, Ampurdan, Menorca, Pyrenæerne, Ebro-dalen og de vestlige af De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Ved nordvestkysten, den øvre Ebro-dal, Pyrenæerne og de nordlige af De Iberiske Randbjerge er det skyet eller overskyet med let nedbør, som har tendens til at aftage eller helt ophøre til sidst.

I den nordlige del af Galicien, dele af den nordlige højslette, resten af De Iberiske Randbjerge og omkring Gibraltarstrædet lavtliggende skyer i perioder. 

I de nordvestligste egne af De Kanariske Øer, Balearerne, den sydøstlige del af halvøen og resten af den andalusiske middelhavskyst lavthængende skyer i perioder dog efterhånden tendens til opklaring. 

I resten af landet letskyet eller klart med undtagelse af nogle højtliggende skyer - særligt på De Kanariske Øer.

Morgentåge i det indre af den sydøstlige del af halvøen, mens der fortsat er calima-varsel på De Kanariske Øer.

Dagstemperaturerne vil stige i hele landet bortset fra et mindre fald i Pyrenæerne og De Iberiske Randbjerge. Generelt vil nattemperaturerne stige på den nordlige halvdel af halvøen og falde på den sydlige. Fortsat svag frost i Pyrenæerne, på den nordlige højslette, det sydøstlige af Galicien, i De Iberiske Randbjerge og spredt i halvøens sydøstlige, indre egne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Dagen starter noget overskyet, men opklaring i løbet af formiddagen. Nattemperaturerne er uændrede i den vestlige tredjedel og faldende i resten, mens dagstemperaturerne er uændrede ved kysten og faldende i de indre egne. Det betyder 17 til 20 grader og syv til 14 i nat. Let vind fra øst eller sydøst.

Gran Canaria

Perioder med overskyet himmel om morgenen i nord, men resten får letskyet eller klar himmel dog med højtliggende skyer fra midt på dagen og fremefter. Der er sandsynlighed for let calima. Let stigende temperaturer på 16 til 24 grader. Vind fra nordøst med kraftige vindstød på op til eller over 60 km/t på de sydlige og nordvestlige kanter indtil midt på dagen.

Alicante-provinsen

Letskyet himmel afbrudt af perioder om morgenen med lavtliggende skyer ved kysten, men med tendens til opklaring om eftermiddagen. Minimumstemperaturerne vil falde, og maksimumstemperaturerne vil stige en smule, så vi havner på 15 til 19 grader og tre til seks i nat. Vind fra vest, der er svag til moderat, som senere aftager til svag vind og drejer i syd ved kysten og kommer fra skiftende retninger i resten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.