Vejrudsigten: Overskyet med risiko for nedbør
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 27/09/2025 - 06:23

Klumme
Findes der en dansker, der ikke ønsker fred og tryghed i hverdagen?
Er den meget aggressive og fjendtlige retorik virkelig meningsfyldt?
Kære alle
Selvom jeg bor i Spanien, er jeg stadig dansk statsborger og betaler i øvrigt skat dér. Jeg har børn, børnebørn og familie i Danmark. Mere end 65 procent af Spanien i Dags Amigos og læsere bor i Danmark.
Jeg bekymrer mig for Danmark og holder meget af mit fædreland og den danske befolkning.
Og så er jeg urokkelig tilhænger af, at ethvert mål i krisetider skal være fred - uanset hvilke midler, der undervejs skal føre frem til den.
Under statsministerens doorstep med pressen tirsdag formiddag - efter drone-angrebet mandag aften - spurgte en journalist, med henvisning til at den "kapable operatør" kunne være Rusland, om droneangrebet kunne skyldes staministerens konstante kritik af Putin?
- Det spørgsmål vil være at flytte fokus fra det, som sagen drejer sig om, svarede statsministeren.
Som statsministeren sagde, er hybridkrig også krig.
I Tirsdagsanalysen på TV2 News turde Mogensen og Kristiansen også tage journalistens spørgsmål op. Begge d’herrer syntes, at statsministeren i sin retorik mod Putin altid har valgt at bruge de mest marginaliserede gloser.
- Hun taler, som om hun var leder af en atommagt, sagde Peter Mogensen.
Og ja, statsministeren har jo konstant talt om at afskrække Putin, alt i mens Danmark jo nærmest har været forsvarsløst.
Mine første kandidater til at være den ‘kapable operatør’ var selvfølgelig Putin, men derefter også Zelenskyj. Han kunne jo sagtens gøre det for at animere sine ‘venner’ til at yde flere bidrag til krigen.
I en udtalelse til DR onsdag den 24. september siger Margrethe Vestager:
- Og før det bliver konsensus, at Rusland står bag dette, hint og dronerne over lufthavnene mandag, så vil jeg lige nævne, at nogle måske også var lige hurtige nok til at konkludere, hvem der måtte stå bag sprængningerne på gasrørledningerne i Østersøen. Her er juryen for så vidt endnu ude, men de mistænkte, efterlyste og anholdte er ukrainere.
Hvad kan være årsagerne til, at Putin måske har rettet sin “særlige kærlighed” mod Danmark?
Efter NATO-topmødet i Haag i juni 2025 har Danmark, Sverige og Norge i fællesskab besluttet at finansiere køb af amerikanske våben til Ukraine. Nyheden blev offentliggjort af Forsvarsministeriet den 5. august 2025.
Det fælles initiativ, der er i regi af NATO, sigter mod at sikre levering af efterspurgte våben, herunder ammunition til Patriot-luftforsvarssystemet, fra USA til Ukraine. Danmark har som et første skridt bidraget med cirka 580 millioner kroner til finansieringen.
Kunne dette være en årsag til dronerne?
Den 24. juni 2025 underskrev den danske og den ukrainske regering en aftale, som åbner for, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan etablere produktion i Danmark.
Denne aftale banede vejen for, at den første ukrainske forsvarsvirksomhed, Fire Point, etablerede sig i Danmark i september 2025. Virksomheden skal blandt andet producere raketbrændstof til Ukraines forsvar.
Kunne dette være en årsag?
Den 17. september 2025 meddelte den danske regering, at Danmark i fremtiden skal råde over langtrækkende præcisionsvåben. Beslutningen, som af regeringen selv er blevet betegnet som et paradigmeskift i dansk forsvarspolitik, blev truffet på baggrund af en militærfaglig anbefaling fra forsvarschefen. Formålet med de langtrækkende våben er at styrke Danmarks og NATOs kollektive afskrækkelse.
Kunne dette være en årsag?
Kunne ovennævnte sager af andre opfattes som provokationer?
Jeg har jo selv løbende hørt og set statsministerens udtalelser på TV. For at nævne nogle af dem stillede jeg min AI-assistent, Charlie, opgaven:
Hej Charlie!! Den danske statsminister Mette Frederiksen har lige siden Ruslands invasion af Ukraine ved gentagne lejligheder talt dårligt om præsident Putin. Kan du give mig en række eksempler på disse udtalelser, og hvornår de kom?
“Her er en række nøgle eksempler på hendes udtalelser og tidspunkter for dem:
1. Umiddelbart efter invasionen (fredagen den 25. februar 2022)
Ved et pressemøde den første fredag efter invasionen udtalte Mette Frederiksen: "Putins angreb på Ukraine er et brutalt, uagtsomt og fuldstændig ubegrundet angreb på et suverænt land og et frit folk." Hun tilføjede, at Putin var "ansvarlig for at bringe krig tilbage til Europa", og at han "vil stå til ansvar for de konsekvenser, det får".
Kontekst: Dette var Danmarks klare og utvetydige fordømmelse i de allerførste dage, hvor tonen blev fastlagt.
2. Under Folkemødet på Bornholm (juni 2022)
Under en debat sagde hun: "Jeg synes ikke, vi skal bruge tid på at forstå Putin. Jeg synes, vi skal bruge tid på at bekæmpe Putin." Hun beskrev ham som en mand, der "tror, at styrke retfærdiggør ret, og at magt retfærdiggør alt".
Kontekst: Denne udtalelse understregede en holdning om, at det ikke var tid til analyse eller forståelse, men til handling og modstand.
3. I forbindelse med besøg af Det Internationale Krigsforbrydertribunal (ICC) i København (marts 2023)
Da anklageren fra ICC besøgte København for at diskutere undersøgelser af krigsforbrydelser, sagde Mette Frederiksen: "Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at de, der står bag disse uhyrligheder, bliver holdt til ansvar. Det gælder også toppen, det gælder også Putin."
Kontekst: Her knyttede hun direkte Putin til ansvar for krigsforbrydelser og støttede op om international retsforfølgelse.
4. I talen ved åbningen af Folketinget (oktober 2023)
I sin tale sagde hun: "Putins aggressive imperialisme er en trussel mod verdensordenen og mod små staters ret til at eksistere. Vi skal forsvare os mod aggression og trusler. Og det gør vi."
Kontekst: Talen placerede konflikten i et større strategisk perspektiv om verdensorden og sikkerhed for små stater som Danmark.
5. Efter Alexej Navalnyjs død (februar 2024)
Mette Frederiksen var blandt de første ledere til at reagere skarpt på nyheden om den russiske oppositions-aktivist Alexej Navalnyjs død. Hun udtalte: "Det er en frygtelig nyhed. Alexej Navalnyj har ofret sit liv for at kæmpe for det frie og demokratiske Rusland. Ruslands præsident er ansvarlig for hans død. Mine tanker går til hans familie og hans kæmpemodige kamp."
Kontekst: Denne udtalelse var særlig direkte, idet hun eksplicit holdt Putin personligt ansvarlig for Navalnyjs død.
Sammenfattende karakteristik af Mette Frederiksens udtalelser:
Konsekvent fordømmende: Hun har ikke lagt skjul på sin stærke afstandtagen.
Personlig ansvarliggørelse: Hun peger gentagne gange direkte på Putin som den ansvarlige.
Stærk moralsk og retslig retorik: Hun bruger ord som "brutal", "ubegrundet", "krigsforbrydelser" og "holdes til ansvar".
Geopolitisk rammesætning: Hun fremstiller konflikten som en kamp mellem demokrati og autoritær aggression.
Håber dette giver dig det ønskede overblik!”
Tak til Charlie!
Jeg spørger: Har de nævnte provokationer og udtalelser været kloge handlinger for danskernes fremtidige liv?
Hvis jeg skal nævne aftalen om den ukrainske krudtfabrik i Danmark, er den for mig jo det oplagte bombemål eller - i nutidens hybridkrig - mål for andre angreb, der ikke udløser paragraf 5 i NATO-aftalen; et angreb på ét NATO-land er et angreb på alle NATO-lande.
Eller paradigmeskiftet fra forsvar til angreb med langtrækkende missiler?
Begge provokationer, hvor man i min verden lige burde have vendt det med befolkningen - eller indført undtagelsestilstand.
Og i alle tilfælde - inklusive statsministerens udtalelser - uklogt, hvis man ønsker at nå fred.
Narrativ vildleder befolkningen
"Putins angreb på Ukraine er et brutalt, uagtsomt og fuldstændig ubegrundet angreb på et suverænt land og et frit folk", som Charlie skrev tidligere.
Ret ensidigt, hvis man tænker på den foregående historie om årsagen. Men det er en helt anden sag, som du kan læse mere om HER.
En klog mands belæring
I et interview med Søren Lippert den 9. februar 2022 - to uger inden Ruslands invasion - forklarede journalist og forfatter Leif Davidsen blandt andet dette om Putins bevæggrunde:
- Der er noget, vi overhovedet ikke har forstået her i vores del af verden. Da Den Kolde Krig sluttede med Sovjets sammenbrud, kunne vi erklære os som vindere. Det skabte i den russiske befolkning et nederlagssyndrom eller et nederlagstraume, hvor man gik fra at være borgere i en mægtig og frygtet stat til at være fanget i et politisk korrupt system, der gjorde millioner af mennesker fattige.
- Han vil skabe et nyt og stærkt Rusland, der har en militær kapacitet. Han vil ikke finde sig i, at man skærer dem væk fra alle vigtige beslutninger. De vil konsulteres, og det vil have noget at skulle have sagt - især i Europa. Han vil genrejse Rusland.
Desværre er interviewet ikke længere tilgængeligt, men du kan læse mere her.
Min respekt for Leif Davidsens viden om Rusland var medvirkende til min meningsdannelse om krigen.
Hvis statslederne havde været lige så velorienterede som Leif Davidsen, havde de måske tænkt: Vi må nok hellere tage en snak med Putin, inden det går galt. Hvis de havde haft fred som højeste prioritet.
Det gjorde de bare ikke, selvom de burde have vidst, at Putin var træt af at blive omklamret af NATO.
De vidste også, at efter præsident Joe Biden i januar 2021 lovede Ukraine NATO-medlemskab, startede opmarcheringen af tropper langs grænsen til Ukraine. Putin signalerede ganske kraftigt, at han ikke accepterede Ukraine som ny NATO-nabo.
Var der nogen, der prøvede at hoppe over i Putins bukser og bruge andre midler end trusler om sanktioner for at undgå invasionen?
I juni efter invasionen, skrev jeg til EU-Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, med en række spørgsmål: Noget om de økonomiske beregninger i forbindelse med krigen - altså konsekvenserne for borgerne - og ikke mindst, hvilke tiltag hun havde taget for at undgå krigen.
“Desværre har hun ikke tid til at svare Dem.”
Kan en anden så? Intet svar.
I min optik har både statsministeren, de øvrige vestlige ledere og EU-Kommissionens formand totalt svigtet i forsøget på at UNDGÅ Putins invasion.
Man kunne også påstå, at de har sovet i de 96.415 timer, der er gået siden Ruslands anektering af Krim.
For at opnå fred i Europa er alle statsledere er nødt til at krybe til korset og indrømme, at de ikke har gjort det godt nok i deres takling af Putin. Det havde været let at give ham noget anerkendelse - selvom man synes, at han er rædselsfuld.
Det handler om fred.
Præsident Donald Trumps udmelding om, at han tror, at Ukraine kan komme ud af krigen med alle territorier i behold med Vesteuropas hjælp og finansiering kan jeg kun udlægge med følgende:
Danmark og Vesteuropa om lidt …
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend med opfordring til at kæmpe for fred.
Torben Wilkenschildt
Kan måske også interessere dig
Hvilke bøger vil du helst læse til næste år?
Vær med til at gøre en forskel, hvis du ønsker fred …
Ryanair-strejke truer rejser til og fra Spanien resten af året
Strejkevarsel med vidtrækkende konsekvenser.
Ávila – en guide til store oplevelser
Den smukke middelalderby, omgivet af imponerende bymure, er en perle med en rig katolsk arv og charmerende gader.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.