Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

″Vi kan ikke blive ved med at slå rekorder i turisttal hvert år″

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 19/05/2025 - 10:11

Samfund og Politik

Balearernes præsident om boligkrise, overturisme og politiske udfordringer.

To år efter valgsejren står Marga Prohens, præsident for Balearernes regionregering, over for to altoverskyggende udfordringer knyttet til øernes turistsucces: Boligmangel og overbelastning.

Hun afviser at sætte loft over turismen, men understreger behovet for at gøre noget proaktivt, og her peger hun på tre tiltag:

  • Kamp mod ulovlig ferieudlejning med bøder på op til 500.000 euro
  • Fokus på bæredygtighed gennem "Pacto por la Sostenibilidad"
  • Skift fra kvantitet til kvalitet i turismen

- Vi kan ikke blive ved med at slå rekorder i besøgstal hvert år. Vækst i antal turister er ikke længere en mulighed på Balearerne, understreger hun.

Boligpolitik og infrastruktur

Prisstigninger på boliger bekæmper præsidenten med øget byggeri, herunder 800 sociale boliger, frigivelse af byggegrunde og skattelettelser.

Prohens anerkender dog, at resultaterne ikke vil kunne ses lige med det samme, men det handler om at tænke langsigtet.

Derudover er der også problemer med øget trafik, og der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig kapacitet lige nu. Det er specielt problematisk i Palma, og her skal trafikkaosset løses med:

  • Anden ringvej
  • Forbedret offentlig transport
  • Jernbaneforbindelse mellem lufthavn og by
Må have hjælp udefra

En sidste hovedpine hos regionspræsidenten, der på ingen måde kan ignoeres i hendes snak med nyhedsbureauet Efe, er illegale immigranter.

Med 1.500 ankomne bådflygtninge i år og udsigt til, at det tal eksploderer til 11.000 i hele 2025, kritiserer Prohen den manglende beskyttelse af EUs sydlige grænse. Hun understreger øernes begrænsede kapacitet, så der er altså brug for noget solidaritet og hjælp andre steder fra.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.