Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vil have gamle fyrtårne tilbage

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/10/2011 - 12:38

Rejser & oplevelser


De smukke, historiske vagttårne, der har stået langs Costa del Sol i snart 500 år, skal gøres tilgængelige for offentligheden. I Mijas Komm...

De smukke, historiske vagttårne, der har stået langs Costa del Sol i snart 500 år, skal gøres tilgængelige for offentligheden. I Mijas Kommune er kun et ud af de tolv vagttårne åbent for offentligheden i dag.

 

Det er 'Rundetårn' ved Strandpromenaden i La Cala, der i dag fungerer som turistkontor. Resten er privatejet eller lukket for offentligheden, og det har nu fået kommunen til at indlede forhandlinger med ejerne eller myndighederne med det mål, at turister og borgere kan få glæde af de gamle, historiske bygningsværker.

 

Skal laves til turistattraktioner

Formand for teknisk udvalg, Mario Bravo, siger, at hensigten er at tilpasse bygningerne, så de kan besøges af offentligheden, og dermed gøre de gamle vagttårne til historiske turistattraktioner.

 

En af de største forhindringer er adgangen tårnene, der er opført på en skrænt i op til 20 meters højde.

 

Et af vagttårnene er privat ejendom og ligger midt i haven ved en strandvilla i Urbanización Doña Lola. Kommunen håber, at vagttårnet kan overgå til kommunal ejendom. Tårnet måler syv meter i diameter og er ti meter højt. Det blev kendt som La Torre de Calahorra og var for flere hundrede år siden en vigtig del af kystens forsvarssystem.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.