Barcelona er ny hash-hovedstad
Skrevet af , tir, 15/07/2014 - 10:57
Samfund og Politik
Barcelona er blevet Europas nye hash-turistmål. Den catalanske hovedstad er på nippet til at overtage pladsen fra de marihuana-rygendes paradi...
Barcelona er blevet Europas nye hash-turistmål. Den catalanske hovedstad er på nippet til at overtage pladsen fra de marihuana-rygendes paradis, Amsterdam
Det skriver The New York Times.
Barcelona har 200 hash-klubber, hvor røgen er tyk og trafikken tæt, skriver avisen.
Ifølge avisens udsending, journalist Suzzane Daley, bliver de catalanske hashklubber drevet under gamle love, der går flere årtier tilbage.
Daley afslører, hvor let det var for en gruppe tyske studerende turister at købe hash fra en klub på det berømte strøg La Rambla. Klubben blev bagefter lukket af myndighederne.
300 nye hashklubber
Det store antal hash-klubber i Barcelona gør, at byen er på vej til at blive Europas top-mål for turister, der gerne vil have fred til at ryge en fed, mener avisen.
Der er åbnet tæt på 300 nye klubber i hele Catalonien, og de ihærdige storrygende iværksættere finder hurtigt nye måder at tjene til livet på, skriver The New York Times.
Myndighederne i Barcelona har ikke givet deres velsignelse, men klubberne opererer under henvisning til en gammel lovgivning, som tillader enhver privat person eller forening at dyrke og ryge marihuana, skriver avisen.
Turister i Barcelona slipper af sted med deres mere eller mindre lovlige køb ved at betale en tyver for at blive medlem af en klub, hvorefter de har fri adgang til at købe og ryge.
Kan måske også interessere dig
Det store overblik over de aktuelle retssager
Korruption eller politisk krig? Forstå de vigtigste spanske sager på få minutter.
Frygt for AI-fup og desinformation styrker tilliden til de klassiske medier
Digital News Report 2026: Sociale medier vinder frem, men tilliden ligger hos traditionelle medier.
Smuttur blev til sved på panden, fire liter morgendram og tør bikini
På eventyr i (for mig) ny og spændende naturpark.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















