Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansk kvinde snydt af heste-dame

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/10/2014 - 10:46

Krimi og katastrofe


Danske Helle Munksgaard og hendes 18-årige datter er blandt ofrene for en påstået ejendomsvindler. Den udenlandske kvinde er forduftet fra Co...

Danske Helle Munksgaard og hendes 18-årige datter er blandt ofrene for en påstået ejendomsvindler. Den udenlandske kvinde er forduftet fra Costa del Sol med sit bytte.

 

- Jeg traf Rebecca, fordi vi var ved at lede efter et sted at bo. Hun er meget serviceminded på e-mail og meget imødekommende. Også som person er hun meget venlig, men stresset og snakker grimt om alle andre klienter, siger Helle til Spanien i Dag.

 

Helle blev introduceret til Rebecca gennem nogle bekendte, der er i familie kvindens spanske kæreste. Men nu er svindler-parret gået under jorden.  

 

Guardia Civil bekræfter over for The Olive Press, at man ser nærmere på anklagerne mod britiske Rebecca Wells, som øjensynligt er forsvundet, efter at hun har opkrævet flere tusinde euro fra godtroende udlændinge.

 

INFO: Vi venter på banken med den alternative betalingsmåde. Derfor udskydes starten på PREMIUM nogle dage.

NYT: Bliv abonnent både via kreditkort eller PayPal. Klik her for at undgå denne meddelelse fra oktober

 

Der indleveret mindst fire anklager mod hende.

 

Det skriver The Olive Press

 

37-årige Wells, der også er kendt under navnet Prior, er anklaget for at have narret folk til at betale indskud for lejeboliger, hun ikke havde adgang til.

 

48-årige Helle Munksgaard er dybt chokeret over det, der er sket.

 

Ingen adgang til huset

Helle og hendes datter blev vist hen til en landejendom, som Rebecca fortalte, at hun havde købt. De sagde ja til at leje finca'en og planlagde at flytte til Spanien i begyndelsen af sommeren. Men det hele viste sig at være løgn.

 

- Vi overførte penge fra vores bank til bil, husleje og så videre. Idéen var at komme herned den 25. august, men pludselig fik vi at vide, at Rebeccas far var død, og at vi derfor ikke kunne komme ind i huset.

 

Andre har været gennem samme procedure som os

 

Den danske mor og datter blev derefter lovet et hus i Coín, som ejerne pludselig ville sælge. Men huset var slet ikke ledigt. Faktisk var det ikke engang Rebeccas hus, og det hele er endt med, at Helle har mistet sit depositum på 1.725 euro.

 

Ingen spor af Rebecca

Helle mener, at svindleren er stukket af med sin familie.

 

- En advokat har fortalt, at de har opholdt sig i en lejlighed sammen med Rebeccas forældre, hendes kæreste og fire børn, men de er ikke der mere. Der går nogle rygter om, at de er flygtet til England, fortæller hun til Spanien I Dag.

 

Helle fortæller, at der er flere danskere blandt Rebeccas ofre.

 

- Der er mindst én anden kvinde og hendes barn, der er blevet snydt, og jeg er også kommet i kontakt med andre, der har været gennem samme procedure som os, siger hun.

 

Venner hjalp til

Helle Munksgaard bor nu i Cerros del Aguila.

 

- Vi har været ofre for det her og har været hjemløse indtil sidste tirsdag, hvor gode venner hjalp os med penge til nyt depositum, siger den chokerede dansker.

 

Et andet offer, britiske Raymond Paul, er mere rasende end chokeret:

 

- Jeg vil have hende fanget og straffet. Jeg har mistet 1.000 euro i depositum for leje af en bolig, som hun slet ikke ejer. Faktisk havde hun kun lejet den i fire dage, men viste mig rundt i den, som om den var hendes og fik mig til at skrive under på en 11-måneders lejekontrakt.

 

Den hestegale mor Wells menes at have stået bag den slags svindel rundt om i Sydspanien i løbet af de seneste otte år, så antallet af ofre er ganske giver meget højere.

 

Mistede ejendele

60-årige Paul betalte 500 euro i depositum og indbetalte 500 euro for en måneds husleje på en bolig i La Cala de Mijas i august. Efter kun tre dage bad Wells Paul og hans kone om at flytte ud et par dage, så ejendommen kunne få et ”energicertifikat”.

 

- Vi var væk i to dage, og da vi kom tilbage, fandt vi ud af, at der boede et andet par i huset, fortæller han.

 

Mange af Pauls ejendele var stadig i ejendommen.

 

- Der er stadig nogle af vores ting tilbage, og vi er rasende, siger han til The Olive Press.

 

Parret bad om et hastemøde med Wells, men forgæves. Hun dukkede aldrig op.

 

Mange har været gennem svindlen

44-årige Stuart Hall og hans kone Emma, der bor i Coín, har ufrivilligt deltaget i forbrydelserne. De var blandt de første, der blev narret i forbindelse med en påstået ejendomshandel. Parret havde sat deres ejendom til salg, og blandt de interesserede købere var Rebecca Wells, der præsenterede sig som en uafhængig ejendomsmægler.

 

Der blev aftalt en pris, og parret flyttede til en ny udlejningsejendom indtil kontrakten var på plads. Som en goodwill-gestus gav de hende en nøgle til haven, så hun og hendes små børn kunne komme og bruge poolen, mens hun ventede på, at købet gik igennem.

 

Ville kun fremvise boligen

Efter fire aflyste møder stod det klart, at Wells ikke havde til hensigt at betale. Hall har i mellemtiden betalt 13.000 euro til leje af midlertidig bolig, depositum, ejendomsmæglergebyrer og diverse omkostninger.

 

Men ikke nok med det. En nabo fortalte bagefter, at hun havde set Wells fremvise ejendommen for potentielle kunder. En af dem, hun viste rundt i huset, var danske Helle Munksgaard.

 

Der foregår en kampagne på Facebook, hvor flere ofre kommer frem i lyset.

 

Kender du Rebecca Wells eller andre, der har stået i den her situation? Skriv meget gerne til os - du er anonym, med mindre vi aftaler andet. Send en mail til:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.