Brevstem fra næste uge
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/02/2019 - 09:28
Samfund og Politik
POLITIK: Fra den 26. februar kan du brevstemme til Europa-Parlamentet, og som noget nyt må man få hjælp, hvis man ikke selv er fysisk i stand til at stemme.
Fra på tirsdag kan du komme til orde i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet i Danmark søndag den 26. maj.
Det er nemlig fra den 26. februar, at du kan brevstemme på alle danske repræsentationer i udlandet herunder ambassaden i Madrid samt de danske konsulater i Spanien.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Det handler altså om danskere, der stadig er residente i Danmark. Bor du fast i Spanien, skal du stemmeregistreres i den kommune, du bor i.
Du kan stemme på et parti eller en bestemt kandidat, der stiller op til valget.
Fra den 29. april vil der på Økonomi- og Indenrigsministeriets valghjemmeside være lister med de opstillede kandidater.
For at kunne stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark er det en betingelse, at man på valgdagen:
• Har valgret til Folketinget, eller
• Har dansk indfødsret (statsborgerskab), er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, eller
• Er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark, eller
• Har dansk indfødsret (statsborgerskab), er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.
På Økonomi- og Indenrigsministeriets valghjemmeside findes flere oplysninger om udlandsdanskeres valgret.
Få hjælp til at stemme
Som noget nyt vil enhver vælger kunne forlange at få personlig bistand til stemmeafgivningen.
Det sker af en person, som vælgeren selv har udpeget, hvis man ikke selv er i stand til at udfylde brevstemmesedlen og/eller udfylde og underskrive følgebrevet.
Kan måske også interessere dig
Milliardstøtte til spanske havne skal fremme vedvarende energi til søs
Massive beløb til at omdanne landets havne til centrale knudepunkter for fremtiden.
Regioner med meget turisme er Spaniens primære vækstmotor
Vækstrater overstiger det nationale gennemsnit.
Gammel favorit kan stadig få mit hjerte til at banke lidt hurtigere
Kongestien er altså et must, hvis man er i Sydspanien, og den tåler gentagelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















