Brite vinder La Vuelta
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/09/2018 - 07:00
Sport & hobby
SPORT: Det mest overraskende var dog, at en 23-årig spanier blev nummer to på podiet efter lørdagens bjergetape.
21 etaper og 3254,7 kilometer i sadlerne sluttede i går ved målstregen på Plaza de Cibeles i Madrid.
De, der har fulgt med i TV-transmissionerne fra La Vuelta, kan sige tak for nogle fantastiske oplevelser - ikke mindst fra helikopterne - men også fra motorcyklerne, der har lavet næroptagelser af dramaerne.
Resultaterne
Den 26-årige brite Simon Philip Yates blev vinder af Vueltaen, som nummer to på podiet stod den 23-årige spanier Enric Mas Nicolau og som nummer tre den 24 årige colombianer Miguel Angel Lopez.
Den 38-årige spanier Alejandro Valverde stod ellers til at stå på podiet i Madrid som nummer to, indtil han blev kørt bagud i lørdagens bjergetape.

Enric Mas Nicolaus’ etapesejr på lørdagens bjergetape ændrede på toplaceringerne i klassementet
31-årige belgiske Thomas De Gendt vandt bjergtrøjen, mens Alejandro Valverde kunne trøste sig med pointtrøjen.
Holdtrøjen gik til Movistar Team.

Vinder af La Vueltas sidste etapesejr i Madrid blev italieneren Elia Viviani
De danske deltagere i La Vuelta, Kasper Asgreen og Michael Mørkøv endte som henholdsvis nummer 92 og 96 ud af de i alt 158 ryttere, der gennemførte løbet.

La Vueltas officielle billeder af Kasper og Michael
Kan måske også interessere dig
Har Spanien fået en “RAFA 2?”
Taget i Caja Mágica i Madrid var måske åbent, men i går aftes føltes det alligevel, som om det løftede sig ...
Madrid udruller historiens største sikkerhedsapparat til pavebesøg
14.000 betjente skal beskytte paven i Madrid og over en million mennesker ventes til gigantisk messe.
En af Spaniens mest farverige festivaler foregår lige nu
Kom med til Las Fallas i Valencia.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















