Regn og sommer
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 01/11/2019 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Mens nord får efteråret at føle i dag, står den på sommeragtige temperaturer i syd og Middelhavsområderne. Nogle steder kommer vi endda over 30 grader!
Lokalt stærk eller vedvarende nedbør i Galicien og de vestlige cantabriske bjerge. Stærk vind i perioder i Galicien og De Kanariske Øer.
I alt er syv provinser i forhøjet alarmberedskab for regn og oprørt hav.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Koldfront trænger ind over halvøens nordvestlige hjørne, og det giver regn, byger og lejlighedsvist tordenbyger i Galicien, Cantabrien, de indre egne i nord, den øvre Ebro-dal og Pyrenæerne, men de er mere intense og hyppige i dagens anden halvdel.
De kan lokalt være både stærke og vedvarende, dog hovedsageligt i og omkring Galicien og i bjergrige områder.
Nedbøren breder sig efterhånden, men i mere spredt form til andre områder af halvøen, bortset fra på den sydlige del af halvøen og Middelhavsområdet, hvor der kun forventes overskyet himmel i perioder.
I den østlige del af de Baleariske Øer er der risiko for byger om morgenen. På De Kanariske Øer er kun sandsynlighed for lidt svag regn i de nordlige dele.
Generelt stigende dagstemperaturer bortset fra i Galicien og Middelhavsområdet, hvor der er få ændringer eller er let faldende. Minimumstemperaturerne er let stigende i de nordvestlige egne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet himmel i de indre egne med mulighed for svag og spredt nedbør i bjergene og risiko for morgentåge i de indre egne.
Letskyet til klart på kysten og stigende temperaturer på 22 til 31 grader og 14 til 21 i nat. Nordvestenvind med kraftige vindstød.
Gran Canaria
I nord er det overskyet først og sidst på dagen, og vi kan ikke udelukke lejlighedsvis svage regnbyger. I resten letskyet eller klart. Minimumstemperaturer uden ændringer og maksimum i let fald, så vi får noget, der ligner 21 til 26 grader.
Nordøstenvind, som i perioder frisker op til stærk på de sydøstlige og nordvestlige egne, hvor vi kan få vindkast på mellem 70 og 80 km / t i de tidlige timer, men den aftager i løbet af eftermiddagen. I højtliggende egne nordøstenvind, der er stærk om morgenen og let fra middag. Udbredte briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder og temperaturer med få ændringer på 24 til 28 grader og 13 til 17 i nat. Moderat vestenvind.
Kan måske også interessere dig
Passager tændte både smøg og politiets interesse
Lad os håbe, smøgen var god!
Farvel og goddag til privilegerede liv
Et lille udpluk af tanker og erfaringer siden 1990.
Kom med til landets største labyrint
Fordyb dig og gå på eventyr, men afsæt god tid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.