Sol, stærk storm og regn
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/06/2019 - 07:00
Vejr og natur | AMIGOS
VEJR: I dag begynder der at blive ballade i nordvest, når et frontsystem i dén grad sætter fut i skørterne med vindstyrke op til 110 km/t, høje bølger og regn. Nætterne bliver køligere, men dagene bliver igen lunere nogle steder.
I dag kommer der lidt et skift, men det handler primært om det nordlige af landet.
Der advares om lokalt stærk og/eller vedvarende nedbør i det vestlige Galicien, og i et par provinser er der også alarm for regn og oprørt hav, men dagens helt store hovedperson bliver vinden.
Myndighederne blæser til alarm om stærk storm og/eller meget stærke vindstød i Galicien, det vestlige Cantabrien og Pyrenæerne og har udsendt en særlig vejrmelding for i dag og i morgen.
I alt er 13 provinser i alarmberedskab på grund af vind på op til 110 km/t. Når vi kommer op på vindhastigheder på mellem 103 og 117 km/t, kategoriseres det som 'stærk storm' ifølge Beaufort-skalaen. Det giver i dag op til seks meter høje bølger, og sigtbarheden forringes kraftigt på grund af voldsomt skumsprøjt fra havet.
Så pas på, hvis du er i nærheden af de berørte områder. Pak terrassen-hyggen godt væk, og sørg for at spænde de ting fast, du ikke kan tage indenfor. Hold dig så vidt muligt væk fra kyst- og havneområder.
Kan måske også interessere dig
Kong Juan Carlos I ved godt mod - Galiciens ubestridte turisthovedstad - "Blod-ormemånen"
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Jaén - den glemte provinshovedstad i Andalusien
Vi har valgt Jaén, fordi den tilbyder en autentisk spansk oplevelse uden de store turistmasser.
Lige nu får du perfekte vandmeloner og blommer - blandt meget andet!
Frugt og grønt i august, der får tænderne til at løbe i vand uden at koste kassen.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.









.jpg)











